Blogger Widget

tirsdag den 10. marts 2020

En sang om Jack Parsons. Raketforsker og okkultist.


Udtrykket kender af omtale er ikke dækkende. Bekendt med kan jeg måske bruge, men i så fald er det ikke et bekendtskab, der stikker særligt dybt. Med andre ord, har jeg på ingen måde fulgt den engelsk musiker, sangskriver, forfatter og maler, Luke Haines. Jeg kender lidt til hans aktivitet i bands som The Auteurs, Baader Meinhof og Black Box Recorder. Solopladen ’New York In The '70s’, der efterhånden er seks år gammel, er nok den Haines-udgivelse, jeg kender mest til. Et konceptalbum, der med sangtitler som ’Alan Vegas Says’, ’Dolls Forever’, ’Lou Reed Lou Reed’ og ’Jim Carroll’, var født til at vække min interesse.

Forleden udkom et nyt samarbejde mellem R.E.M-guitaristen Peter Buck og Luke Haines. De mødte hinanden, da Buck købte et portræt, Luke Haines havde malet af Lou Reed. Mødet udviklede sig til et musikalske samarbejde, som de selv har kaldt prædestineret. Sidstnævnte lader jeg stå ubemærket hen.

Her åbningsnummeret fra ’Beat Poetry For The Survivalist’, som pladen hedder. Sangen handler om den amerikanske raketforsker og Aleister Crowley-inspirerede okkultist Jack Parsons:


Ingen kommentarer: