Powerpop fra Bristol, UK.

- af Jan Damage Petersen

”Bristol, der er beliggende ved den walisiske grænse i det sydvestlige England, har under en halv million indbyggere. Det er sikkert en fin by, jeg har aldrig været der. Hvem har egentlig været i Bristol? Er du bekendt med nogen, der har sagt, "dengang jeg var i Bristol", nej vel? Sådanne engelske byer forbinder jeg altid med fodbold. Et-eller-andet hold har sikkert skulle spille mod Bristol på et tidspunkt. Det må være forklaringen på, at jeg altid har vidst, at der er by med det navn.

Byen er på det seneste poppet mere eller mindre tilfældigt op, når jeg har søgt på gammel punk og powerpop. Navnet Huw Gower dukkede blandt andet op på en kompilation med musik fra Bristol. Gower var leadguitarist i bandet The Records, der jo har lavet et af de bedst skårede powerpop numre nogensinde. Gruppen udgav også mindst tre gode fuldlængder. Jeg mener ikke, at bandet er fra Bristol, men Huw Gowers tilknytning til byen, skulle vist være god nok. Om ikke andet, så er det da en glimrende lejlighed at høre denne sang igen:

Nå, tilbage på sporet. Punk/post-punk scenen i Bristol var centreret omkring pladeselskabet Heartbeat Records. Og det lyder måske som en sang, man har hørt før, men pladeselskabet blev dannet af to venner. Den ene havde en pladebutik, den anden var musiker. Der gik dog ikke lang tid, før det blev et enmands-projekt, men det er vist en længere historie. De var begge enige om, at der var for mange gode bands i Bristol til, at det skulle gå ubemærket hen.

Det var netop en udgivelse fra Heartbeat Records, der fik mig til at bide mærke i, at bands kunne komme fra Bristol. The Letters, som bandet hed, har lavet en af mine all-time powerpop-favoritter. De nåede kun at udgive en single med to numre i 1980. Men der er senere udkommet en kompilation med alt det materiale, de nåede at indspille. Bandet er egentlig fra Bath, men hvad fanden Bath ligger kun tyve kilometer syd for Bristol, og pladen kom som nævnt på Heartbeat:

Til gengæld er bandnavnet Private Dicks et af de bedst klingende, jeg nogensinde er faldet over. De nåede også kun at udgive en enkelt single på Heartbeat Records i 1979, hvorfra den fremragende ’She Said Go’ blev et mindre hit. Senere er der udkommet en kompilation med uudgivet materiale, derfra skal vi høre ’Homelife’:

Vitus Dance, ikke at sammenligne med det irske band St. Vitus Dance, er et rimelig ubeskrevet blad. De er senere dukket op på nogle John Peel-sessions, Californien spøger i denne powerpop-basker:

The X-Certs er måske mere punk end decideret powerpop, men sådanne petitesser, har jeg det ikke med at gå op i. De var som sådan ikke et Heartbeat Records-band, ikke desto mindre havde de et enkelt sang med på en 7”ér opsamling med fire forskellige bands, der kom på selskabet. The X-Certs eneste single, ’Together’, blev udgivet på Recreational Records. Vi skal dog høre nummeret ’Blue Movies’ fra omtalte kompilation:

Med fare for at gentage mig selv, så udgav Apartment også kun én single på Heartbeat, men der er senere kommet en opsamlingsplade. Bandet minder mig om lyden af Twin/Tone, og især det eminente band The Magnolias. Nummeret ’The Alternative’ vender jeg ofte tilbage til:

Det var alt fra mig og Bristol for denne gang.

Jan Damage”