Blogger Widget

onsdag den 3. juni 2020

The Natural Disasters i Mod Strømmen.


Jeg formoder, at der ligger en konceptuel idé bag The Natural Disasters. Måske ikke helt fra begyndelsen, men den har taget form undervejs. Tre album henne. Tre album opkaldt efter naturkatastrofer: ’Terremoto’ betyder jordskælv på spansk, ’Maremoto’ er en tsunami, mens den nyeste udgivelse, ’Tormenta’, har navn efter storm. Ganske vist, kaldte The Natural Disasters altoverskyggende hovedmand Alioscha Brito-Egaña (President Fetch, Java Skull, ex. C.A.P.S.), bandet for TerreMoto ved udgivelsen af den første plade, men ligheden mellem TerreMoto og The Natural Disasters er slående.  Og det gælder ikke kun navngivningen af albummene. Musikken er umiskendelig, dyster gothrock med arvegods fra grupper som Sisters of Mercy, Fields of The Nephilim og Killing Joke.

Lyt med i morgen, torsdag, d. 4. juni, kl. 18.00, på enten 98.9FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

1 kommentar:

liceana sagde ...

Congrats to The Natural Disasters ! I liked it,!