Blogger Widget

tirsdag den 6. april 2021

’Minnesota Hardcore’

Jeg er ikke et seriemenneske. Jeg vil gerne kunne tale med om de populære serier, men jeg går hurtig død i dem. Henover påsken har jeg fået set de sidste afsnit af HBOs ’Painting with John’. Seks episoder af cirka tyve minutter varighed hver, hvor man følger musikeren, maleren og skuespillerne John Lurie, der maler akvareller og reflekterer over livet, musikken og kunsten. Tankevækkende og morsomt. Men det tog mig ikke desto mindre omkring en måned at se alle afsnittene. Jeg er gået i stå med Netflixs fortæliing om rockmusik i Sydamerika. ’The History of Rock in Latin America’, som serien hedder, tegnede ellers fint, men jeg kom ikke længere end tre eller fire afsnit hen. Med andre ord, skal jeg kunne overskue at se noget til ende. Og dét kan jeg ikke slet ikke med serier, der løber over flere sæsoner. Ikke at ’The History of Rock in Latin America’ gør det, men den begyndte at blive uinteressant jo længere frem i tiden den nåede. Tilbage til påsken. Jeg fik ligeledes set den glimrende svenske dokumentarserie, ’Det stockholmske blodbad - kampen om tronen’. To afsnit. Det var til at overse. 

Den bedste dokumentarserie, jeg så i feriedagene, var dog ’Minnesota Hardcore’. Det tog kun et par dage at sluge de syv episoder + bonusmateriale, om ja, Minneapolis–Saint Pauls punk- og hardcorescene i de tidlige firsere. Herunder kan man selv navigere rundt i de forskellige afsnit.  

Ingen kommentarer: