Emma Acs, aug./sep. 2010

”I Thought I Saw Lauren Bacall…”

Skuespillerinden Lauren Bacall fylder 86 år i dag. Det er er aldrig gået op for undertegnede, hvad hun laver i 'Car Jamming' af The Clash, men nævnt det bliver hun altså. Tillykke med dagen.

Pardon, mere Stones.

I morgen aften, kl. 21, viser CinemaxX på Fisketorvet en remastereret version af koncertfilmen 'Ladies and Gentlemen… The Rolling Stones', der blev optaget under bandets navnkundige US-tour i 1972. Arrangementet er et verdensomspændende såkaldt ’one night offer’, så mon ikke snart filmen foreligger i almindelig handel? Her en appetitvækker, lyden er ypperlig.

The Duke Is On The Air…

Den country-soul som The Band skabte formår The Duke & The King muligvis ikke at forny. Meget mindre kan også gøre det. Bandet debuterede med den lettere melankolske 'Nothing Gold Can Stay' sidste år. I slutningen af september er Simone Felice, Robert Bird Burke, Simi Stone og Reverend Loveday klar med opfølgeren 'Long Live The Duke & The King'. Der er for øvrigt et læseværdigt interview med kvartetten i oktober-udgaven af magasinet Uncut.

Med skyldig henvisning til Neil Young, 'Shine On You', fra det kommende album. Mens vi er ved det, så kan man hente nummeret kvit og frit.
.

I fuld længde

Man hører så meget om albummets endeligt. Derfor behøver vi ikke ribbe mere op i det. Denne bloggerkugle har også en tendens til at løbe nye plader hurtigt og utålmodigt igennem, og så udvælge og downloade få numre, der bliver brændt over på cd eller lagt på iPoden. Sådan har det efterhånden været det sidste årti. Mellem år og dag forsøger undertegnede dog at lægge stilen om. Det er lettere sagt end gjort, nu kan kun tiden vise om anslaget fungerer denne gang. Her seks album, der på det seneste har fået fuld spilletid. Enten under opvasken, under bilturen eller mens der er blevet pillet navle på sofaen.

Thee Attaks - ’That’s Mister Attack To You’ (hæsblæsende god)

Paul Westerberg - ’Eventually’ ("These are the days no one sees / They run together for company")

Grinderman - ’Grinderman 2’ (langt bedre end anmeldelserne lader ane)

Wilco - ’Sky Blue Sky’ (udsøgt til bilkørsel i skumringstimen)

Magic Kids - ’Memphis’ (i højeste grad charmerende)

MGMT - ’Congratulations’ (det var først ved tredje eller fjerde gennemlytning, at det gik op for denne signatur, at surf-pop operaen, ’Siberian Breaks’, varer over tolv minutter)

Og så er det alligevel ikke korrekt. Andre album er også blevet hørt helt ud, dog uden fuld koncentration.

Broadcast - ’The Noise Made By People’
Il Tempo Gigante - ’Lost Something Good’
Kandy Kolored Tangerine - ’The Perfect Swell’
Night Fever - ’New Blood’
Gil Scott-Heron / Brian Jackson - ’Winter In America’
Charlotte Gainsbourg - ’IRM’

'Skit I Allt'

Let sprudlende psykedelisk popmusik fra svenske Dungen. Titelmelodien fra det nye album ’Skit I Allt’, der rammer gaden om et par dage. En oversættelse er vist unødvendig.

Night Fever i Mod Strømmen

’This Is Copenhagen’ hedder en skæring på Night Fever’s debut 12”, ’New Blood’, der kom på Adult Crash Records sidste år. En sang, der på sin egen pilskæve hardcore-punk facon, lægger sig ind i den bedre række af sange om byen. Lige meget hvor fucked-up København så end er, så er det her vi bor og det er vi stolte af. Det er der ingen udefrakommende politikere, der skal blande sig i:

”Don't come to my town and decide what I should do or say / Get back to your own fucking shit city back in the fucking countryside ya fucking redneck / And leave me the fuck alone!

This is the city not the fucking country / This is Copenhagen”

En smule klodset, kan man måske bruge den gammeldags etikette signatursang om ’This Is Copenhagen’. Det får vi muligvis svar på, når Night Fever besøger Mod Strømmen nu på torsdag, d. 16. september, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Ellers vil vi gå efter at høre om det internationale hardcore-scene, som Night Fever er en del af. De næste par måneder skal bandet på en længere turné i Tyskland, Holland og Belgien. Og så er der selvfølgelig musikken og inspirationerne. Stil ind.

Eid ul-Fitr

I 1972 dannede produceren Larry Ifediorama orkestret Ofo The Black Company i Lagos, Nigeria. Det er ikke fordi nettet vælter over med oplysninger om bandet. Når det kommer til stykket, kan man vist kalde det temmelig sparsomt. Senere samme år rejste Ofo The Black Company til London, hvor det indspillede singlen 'Allah Wakbarr', en art afro-psych med reminiscenser af Jimi Hendrix og MC5’s 'Ramblin' Rose'.

Coveret herover stammer fra 1973, hvor Ofo The Black Company var blevet inviteret af den østtyske regering til at spille ved ’Weltfestspiele der Jugend und Studenten’ i Berlin. Det kom der en live-plade ud af. Hvad der blev af gruppen derefter er et godt spørgsmål? Visse kilder hævder, at det hjemme i Nigeria udgav endnu en plade under navnet Ofo The Rock Company. Umiddelbart virker det dog en kende usikkert. På et punkt er undertegnede dog aldeles skråsikker. Volumeknappen skal helt i bund til ’Allah Wakbarr’.

Thee Attacks på Loppen

Fra MC5 epigoner over The Who og The Kinks til forsangeren Jimmy Attack's kærlighedserklæring til Bob Dylan i en gratisavis forleden. Thee Attacks spiller på Loppen på Christiania nu på fredag, d. 10. september, kl. 21:00. Entré kr. 60. Det er rørende billigt.

Glem heller ikke Festival Of Endless Gratitude, der faktisk allerede begynder i dag. Oplev bl.a. Thulebasen, Emma Acs & The Inbred Family, dig og mig, MV & EE with the Golden Road, Johns Lunds & Tobias Kirstein etc.

Beklager

Gennem et stykke tid, har vi annonceret en emneudsendelse ved navn ‘Dage & Nætter’, som under researchen er blevet forkortet til ‘Dage’. Udvalget var for stort. Vi bliver desværre nød til at rykke udsendelsen frem til d. 23. september, da den ene af værterne er kaldt på en akut jobopgave i Sønderjylland. Radioprogrammet Mod Strømmen er tilbage 16. september med besøg af Night Fever.

5. september 1957

I dag en tanke og et hævet glas til en roman af en drikfældig forfatter. Da den for tre år siden, rundede et halvt-århundrede, var herværende blog lidt for hurtigt ude.

’I See A Better Day’

Ikke et ord om brit-pop. Graham Coxon’s sjette studiealbum, 'Love Travels At Illegal Speeds' fra 2006, kredser om kærlighed, lykke, usikkerhed, skuffelse og fortvivlelse. Flere kritikere roste ham ligefrem for at lukke op for posen og give noget af sig selv, i stedet for den obskure og fremmedgørende rockmusik, som de første soloplader bar præg af. Linien var så småt blevet lagt på albummet, 'Happiness in Magazines', fra 2004, der er fyldt med lækker popmusik. Kompositionerne på 'Love Travels At Illegal Speeds' syntes dog lige en tand strammere. På afslutningsnummeret 'See A Better Day', er der således ikke så meget at gå galt af:

”Baby Baby Babe What Can I Do?
I'm So In Love With You…”

Anyone for cricket?

”Now, I’m not from New York. I’m not black, I’m thirteen years old and all I want is to look like Miles Davis. For me he is the sharpest man in the world”

”I never took acid. I say regretfully because I’ve been terrified of the fuckin stuff and I wish I’d taken it to know about it. I think I was the only rock star never to wear a pair of beads. I wished I could have done, but it never looked right on me. But I thought it was great. It fucked a lot of people up, the psychedelic thing, but it made people really talk to each other to”

”Part of it is that I never was a teenager, man. I’d be off in the corner talkin about Kierkegaard. I always took meself seriously and thought Buddy Holly was a great joke”

- trommeslager Charlie Watts i ’Stones Touring Party. A Journey Through America With The Rolling Stones’ af Robert Greenfield, der udkom i 1974. Billedet er i øvrigt fra cricketlandskampen mellem England og Australien, d. 6. september 2009.

’Sindet har ingen tid’

På fredag, d. 3. september, kl. 17.00, åbner kunstner Rose Ekens udstilling, 'Sindet har ingen tid'. Helt centralt står videoværket 'Because The Night (Belongs To Us)', der tager udgangspunkt i en slags rejse i natten, hvor flere handlingsforløb løber sammen. Installationen bliver projekteret op på tre vægge og består, dels af billeder af, som det hedder, virkeligheden, dels af filmklip og affotograferinger af Ekens miniaturemodeller af effekter fra rockmusikkens verden.

Eken har også inviteret en række musikere til at lave et soundtrack til 'Because The Night (Belongs To Us)'. I alt er der planlagt fire koncertaftener. Ved ferniseringen er det Straight From The Harp, der er sat til opgaven. Senere vil Jakob Dinesen, Mads Hyhne, Kresten Osgood, Gry Bargoien, Morten Svendstrup, Oliver Hoiness, Maria Køhnke, Gustaf Ljunggren og Mads Mouritz give et bud eller flere.

Her et spritnyt interview med Rose Eken.

Overgaden.
Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Audition Colorée

Visse mennesker har anlæg for at opleve toner og tonearter i klart definerede farver. På dansk hedder det farvegehør. Om Emma Acs & The Inbred Family's 'Green Stars & An Orange Sun', med den tilhørende musikvideo med de afdæmpede nuancer, fremkalder nogen som helst form for farveskær og i så fald hvilke, skal undertegnede være den sidste til at tale med om. Ved bare, at der i bandets øvelokale hænger en lampe, der godt kan minde om en stor orange sol. Tune in.

Emma Acs spiller, lørdag d. 11. september, support for The Blue Van på Stars i Vordingborg. Dagen efter gælder det Festival Of Endless Gratitude, der finder sted på Enghavevej 80-84, 2450 Kbh. SV.