Hvem spillede hvad ved Bob Dylan’s fødselsdagskoncert i Huset d. 22. maj?

Så flød bægeret over. Ikke mere Bob Dylan i lang tid. Nu har denne bloggerkugle nået mætningspunktet. Hvad havde jeg alt andet lige troet Aftenshowet kunne byde på, da jeg lagde mig i sofaen for at se det annoncerede indslag om Dylan? Ikke alene måtte jeg vente utålmodigt i tre kvarter, dels med småsnak med Helle Thorning-Schmidt om en ny interviewbog af Ninka, dels med en historie om en 83-årig kvindelig gymnastiklærer og en anden om en taxachauffør, der havde fået en gadetur til Paris, da askeskyen var på sit højeste sidste år.

Og så gudhjælpemig om ikke Peter Viskinde dukker op og får lov at væve lidt rundt i Dylans betydning for ham (veneration for det), men da han efterfølgende meddelte, at han snart har en ny plade på gaden med Dylan-fortolkninger og spillede en dræbende kedsommelig version af ’Knockin’ On Heavens Door’, havde jeg fået nok.

Samtidig irriterede det mig, at jeg ikke havde kunne finde energi til at tage til fødselsdagskoncerten for Bob Dylan i Huset i søndags. Et enkelt blik nedover sætlisten fortæller vist hvorfor:

1. sæt

MC Hansen (akk. af Las Nissen og Jacob Chano): When I Paint My Masterpiece
CS Nielsen (akk. af MC Hansen): Blind Willie McTell
Jacob Rathje: Blood in My Eyes
Jacob Rathje: Moonshiner
De efterladte: You're a Big Girl Now
Signe Svendsen (akk. af CS Nielsen, MC Hansen og Kaspar Vig): Man in the Long Black Coat
Mikael K (akk. af Las Nissen): Vendsyssel (Missisippi i egen oversættelse)
Kaspar Vig: Simple Twist of Fate
Kaspar Vig: If You See Her, Say Hello
Mads Mouritz: Tangled Up in Blue
Mads Mouritz (akk. af Jacob Rathje): Tombstone Blues

2. sæt

Claus Rydskov (akk. af Henning Høeg): Every Grain of Sand
Rasmus Dissing (akk. af Las Nissen og Jonas Dissing): To Ramona
Jonas Dissing (akk. af Las Nissen og Rasmus Dissing): Tryin' to Get to Heaven
Las Nissen (akk. af Jonas og Rasmus Dissing): She Belongs to Me
Benny Holst (akk. af Jacob Rathje): Rastløs (Tomorrow is a long time i egen oversættelse)
Benny Holst (akk. af Jacob Rathje): I'll Be Your Baby Tonight (i egen oversættelse, ikke Thøger Olesens!)
Benny Holst (akk. af Jakob Rathje + de øvrige medvirkende på kor): Til evig tid (Forever Young i egen oversættelse)
Alle medvirkende (akk. af Benny Holst og Jacob Rathje): Forever Young
Dissing, Dissing & Las (akk. af de øvrige medvirkende på kor): I Shall Be Released

Tak til CS Nielsen og Peter H. Olesen.

”Love Is All There Is, It Makes The World Go Round….”

”He wrote those political songs to impress her and never wrote another after they spilt up”

- Roger McGuinn fra The Byrds om Suze Rotolo og Dylan’s politiske engagement i begyndelsen af tresserne.

Reverend Shine Snake Oil Co. i Mod Strømmen II

Reverend Shine Snake Oil Co. er efterhånden ved at blive et tilløbsstykke. Bandet er lige hjemvendt fra en mindre promotiontour i England, Og nu på torsdag, d. 26. maj, mellem kl. 18-20 kigger de forbi Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Med sig har de den nye EP ’Belligerent’, der bruser over af den nærmest uforenelige sammensmeltning af blues, folk og punkrock, som Reverend Shine Snake Oil Co har formået at smede sammen og gøre til deres helt egen.

Da gruppen besøgte os for to år siden, nåede det, udover at spille live i studiet, at komme fra Bad Brains over Curtis Mayfield og Son House til Sonic Youth og The Lounge Lizards.

Glæd jer!

'Yea! Heavy And A Bottle Of Bread'. Noget at fejre dagen med.

Mod Strømmen springer ud som madblog i dag. Det sker i anledning af Bob Dylan’s forestående 70-årsdag og med en af trubadurens ’hofkagebrød’, som hans mor, Beatty Zimmerman, altid bagte når han kom hjem på besøg. Efter sigende var det temmelig ofte. Fru Zimmerman døde i 2000. Følgende oversættelse står helt og holdent for undertegnedes regning.

Banana Chocolate Chip Loaf Bread

1 kop melis
1/2 kop smør eller margarine, blødgjort
2 æg
4 spsk creme fraiche
2 modne bananer, mosede
2 kopper mel
1 1/2 tsk bagepulver
1 tsk natron. (vi er jo i Amerika)
Mellem 170 og 340 gram chokolade i små stykker. Alt efter hvor sød en tand man har.

Forvarm ovnen til 170°.

Bland melis og smør. Tilsæt æg og giv det tæsk. Tilsæt creme fraiche og mosede bananer, rør det godt og grundigt sammen.

Mel, bagepulver og natron blandes i en skål for sig selv. Tilsæt creme fraiche blandingen og chokoladestykkerne. Del dejen i to og fordel den i to smurte mindre brødforme.

Bag i ca. 50 minutter. Vend brødene ud på alufolie, så snart de er færdige.

Velbekomme!

Fanget i gentagelsen II

Bob Dylan får et kys af sin mor, mens Sara surmuler eller bare er fanget på en elendig fotodag.

Anden afdeling af Dylan i cover. Hør udsendelsen.

1. Kim Larsen & Jungledreams - Tangled Up In Blue (1982)
2. The Waterboys - Girl From The North Country (2002)
3. Julie Driscoll, Brian Auger & The Trinity - This Wheel's On Fire (1968)
4. Marion Williams - I Shall Be Released (1969)
5. Them - It's All Over Now, Baby Blue (1966)
6. Thurston, Kim & EPIC - Sitting On A Barbed Wire Fence (1992)
7. George Harrison - I'd Have You Anytime (1970)
8. Robyn Hitchcock with Gillian Welch & David Rawlings - Trying To Get To Heaven Before They Close The Door (2004)
9. R.L. Burnside - Everything Is Broken (1999)
10. Elliot Murphy & Ian Matthews - Blind Willie McTell (2001)
11. Buddy Miller - With God On Our Side (2004)
12. Peter Belli - Jeg Er Din Dengse I Nat (1968)
13. Articolo 31 - Come Una Pietra Scalciata (1998)
14. Lill Lindfors - Låt Mej Va' - De 'E' Bra (1965)
15. Los Lobos - On A Night Like This (2003)
16. Cornelis Vreeswijk - Kalle Holm (1974)
17. The Magokoro Brothers - My Back Pages (1995)
18. The Hollies - My Back Pages (1969)
19. Roger McGuinn - Up To Me (2005)
20. Nina Simone - Just Like Tom Thumbs Blues (1967)
21. Fairport Convention - Million Dollar Bash (1969)
22. Bob Dylan & Eric Clapton - Sign Language (1976)

Dylan. Langelinie, maj 1966

The Sadies. Loppen i morgen aften.

Canadiske The Sadies har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til, hvis man har fulgt bare det mindste med i americana-bølgen i det seneste decennium. Udover en række fremragende plader i eget navn, har kvartetten ageret backingorkester for Neko Case, John Doe, Garth Hudson, Jon Langford, Mary Margaret O’Hara, Andre Williams og Neil Young. I morgen kommer bandet forbi Loppen.

For at følge lidt op på de seneste poster, så fremfører de her Bob Dylan's ’This Wheel’s On Fire’ med Neil Young på vokal. Selvsamme ses for resten sammen med Garth Hudson og The Sadies på billedet foroven.

Neil Young and The Sadies - This Wheel's On Fire by Curve Music

Fanget i gentagelsen

Nu når vi alligevel skal til det (Bob Dylan’s fødselsdag), så betræder vi i dag en sti, der nok hører til blandt en af dem, som Bob Dylan for alt i verden prøver at gå udenom. Nemlig at gentage sig selv.

Med Dylan 70 programsat til på torsdag, dykker vi ned i Mod Strømmens elektroniske arkiv. Thi det er ikke første gang vi har lavet et radioshow med Dylan's sange i centrum. Tilbage i september 2005 sendte vi to udsendelser med coverversioner:

1. Etta James - Gotta Serve Somebody (2000)
2. George Harrison - If Not For You (1970)
3. The Handsome Family - Just Like Tom Thumb's Blues (2005)
4. Dave Edmunds - Outlaw Blues (1971)
5. The Flamin' Groovies - Absolutely Sweet Marie (1979)
6. Cowboy Junkies - If You Gotta Go, Go Now (2000)
7. Manfred Mann - If You Gotta Go, Go Now (1965)
8. Isaac Hayes - Lay Lady Lay (1999)
9. Solomon Burke - Stepchild (2002)
10. The Dixie Hummingbirds - City Of Gold (2003)
11. The Grateful Dead - It' All Over Now, Baby Blue (live) (1981)
12. Simply Red - Positively 4th Street (2003)
13. The Byrds - Mr. Tambourine Man (1965)
14. The Byrds - You Ain't Going Nowhere (1968)
15. The Band - When I Paint My Masterpiece (1971)
16. Leon Russell & The Shelter People - A Hard Rain Is A-Gonna Fall (1971)
17. Gene Clark - Tears Of Rage (1971)
18. Elvis Presley - Tomorrow Is A Long Time (1966)
19. The Jimi Hendrix Experience - All Along The Watchtower (1968)
20. Patti Smith - Wicked Messenger (1996)
21. Bob Dylan & Mavis Staples - Gonna Change My Way Of Thinking (2003)

Hør den første af udsendelserne via dette link. Det var vist også radiodebut for en af de nuværende faste værter, Jamie Mason.

Dylan 70 i Mod Strømmen

"Everybody knows by now that there's a gazillion books on me either out or coming out in the near future. So I'm encouraging anybody who's ever met me, heard me or even seen me, to get in on the action and scribble their own book. You never know, somebody might have a great book in them."

- Bob Dylan til bobdylan.com.

Dylan’s bidende opfordring fra i fredags, må efterhånden været nået jorden rundt. Mon det bliver alt, han har at sige om sin snarlige fødselsdag? Under alle omstændigheder, lader radioprogrammet Mod Strømmen mandens sange tale for ham, når vi på torsdag, d. 19. maj, mellem kl. 18-20 (98 FM / 98.8 Hybrid), sender en hilsen.

Hvor vi begynder og hvor vi havner er endnu kun på skitseplanet. Der bliver dog ikke tale om en decideret biografisk introduktion eller hvad man ellers kan forvente på sådanne dage. Måske mere et billede af, hvor redaktionen står lige nu i den fortløbende udforskning af det enorme sangkatalog. Vi får se.

Fusionspop

Denne signatur har set amerikanske/cambodjanske Dengue Fever optræde en enkelt gang. Det var ikke det store sus. Bedømt ud fra de to album, jeg kender, ’Venus On Earth’ fra 2008 og det nye ’Cannial Courtship’ fra i år, holdt bandet ikke samme høje standard.

’Cannibal Courtship’, der kom i april, er kun den fjerde plade på ti år. Modus operandi er der ikke pillet ved. Bindeordene er tresser-pop fra Cambodja og lyden af Pacific Coast Highway i samme årti. Fra Mamas & The Papas i Los Angeles til Jeffeson Airplane i San Francisco, og hvad man ellers finder derimellem. Det asiatiske islæt tager sangerinden Chhom Nimol sig af. Det ligger hende ikke så fjernt, som man umiddelbart skulle tro. Den cambodjanske popscene var i tresserne stærkt inspireret af psykedelisk musik, surf og garagerock, der blev kombineret med egne musikalske elementer og traditionelle instrumenter.

På den ende side er Dengue Fever sofistikeret og flerdimensionel. På den anden er det ganske ubesværet popmusik. Som førstesinglen fra ’Cannibal Courtship’:

'We Got To Have Peace'

”Jeg er ikke samfundsrevser. Jeg skriver poesi”

På lørdag fejrer Niels Skousen sit 40 års jubilæum i dansk show-biz i Vega. Det sker bl.a. med en opførelse af hele ’Herfra Hvor Vi Står’, punktnedslag i karrieren og gæstesolister. For et par uger siden, blev den forrygende 1971-evergreen genudgivet med bonusmateriale.

I skrivende stund melder der sig ingen erindring om, hvor og hvornår denne bloggerkugle, hørte pladen første gang. Coveret husker jeg derimod fra teenagefester i store lejligheder og bungalower rundt omkring i København, hvor forældrepladesamlingen blev rodet godt og grundigt igennem. Fester, hvor de voksne befandt sig i køkkenet eller en tilstødende stue, og som sluttede med et diskret vink, når mor eller far satte ’Go’ Nu Nat’ med Povl Dissing og Benny Andersen på grammofonen.

Genudgivelsen er blevet til på foranledning af Torben Bille, som også har skrevet bookletten. Bille har bl.a. været i folkemindearkiverne og opsnuset nogle fyrre år gamle koncertoptagelser fra Café Gadespejlet, Studenterforening i København. Heriblandt den interessante engelsksprogede ’The Archer’ og en fin version ’Kaptajnen’.

På fotoet foroven, står Skousen med den originale akvarel til albumcoveret, som han har ledt efter, siden han afleverede den hos trykkeriet i 1971. For et halvt års tid siden dukkede billedet op i pladeforretningen Mint Records på Gl. Kongevej. Overskriften er nappet fra dette Third Ear-interview.

The Clash og The Clash

Den alvidende fortæller

”Peder hadede dovne Mennesker, og han nærede den dybeste Foragt for Negre i almindelighed”

- Walter Christmas, pseudonym for søofficer W.C. Dirkinck-Holmfeld. Citatet stammer fra hans bog ’Peder Most’, der kom i 1901 og som var det første bind i den populære drengebogsserie om den rødhårede Svendborgdreng, der kommer rundt i verden og ender med at få sit eget skib, og vinde en fornem engelsk lady.

Shoot From The Hip #2 (2011)

Med regelmæssig præcision sender radioprogrammet Mod Strømmen vore såkaldte ‘Shoot From The Hip’-udsendelser. Der er ikke noget tema, ingen nævneværdig programforberedelse. Blot den musik, som værterne finder funky i det givne øjeblik.

Vi har ikke tænkt os at begynde at debattere, hvorfor countrystjernen Conway Twitty, der bl.a. havde et langvarigt duosamarbejde med Loretta Lynn, bliver feteret med en Colt-45 i 24-karat guld. Reklamen passer bare ind med det billedemateriale, vi har fået for vane at vise, når bemeldt program venter.

Lyt med torsdag, d. 12. maj, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid.