Roskilde World 2016 med booker Peter Hvalkof. Playliste 16. juni 2016

1. Tal National - Eyes Of The World (2016)

2. Tal National - Claire (2015)

3. Tiken Jah Fakoly - African (2015)

4. Baba Commandant & The Mandingo Band - I Kanafo (2015)

5. Pat Thomas & Kwashibu Area Band - Odo Asaada (2015)

6. Damily - Tany Antsimo (2015)

7. Blick Bassy - Aké (2015)

8. C'mon Tigre - Federation Tunisienne De Football (2014)

9. Officerfishdumplings - My Theme Song (2006)

10. Hello Psychaleppo - Fog Alghaim (2014)

11. Mueller_ Roedelius - Origami II (2015)

12. Torgeir Vassvik - Open / Uvssot (2009)

13. Andromeda Mega Express Orchestra - Rainbow Warrior (2012)

14. Hurray For The Riff Raff - Small Town Heroes (2014)

15. Sturgill Simpson - Welcome To Earth (Pollywog) (2016)

0% på Høvlen

En pæn forespørgelse kan gøre det

Jeg har ledt og ledt efter Tal Nationals bidrag til hyldestalbummet til Grateful Dead, ’Day Of The Dead’, der udkom på 4AD, d. 20. maj. Dét Roskilde-aktuelle, Niger-ensemble har indspillet ’Eyes Of The World’, som oprindelig var at finde på Dead-lp’en, ’Wake Of The Flood’, der kom i 1973. Hverken You Tube, Bandcamp eller Soundcloud er leveringsdygtigt. Spotify har den måske, men den musiktjeneste, bruger jeg ikke. Jeg har hørt Tal Nationals polyrytmiske take, der er væsensforskellig fra originalen. Omkvædet kan alle dog synge med på.

I mangel af bedre, kommer her, nej, det mener jeg ikke, jeg holder meget af Grateful Deads studioversion…  

Men mon ikke, det kan lade sig gøre at høre Tal Nationals udgave i Mod Strømmen i aften. Det fordrer formentlig bare, at jeg spørger booker Peter Hvalkof rigtigt pænt, når han kigger forbi radioen, for at præsentere Roskildes verdensprogram for 2016.

Stil ind, kl. 18.00

Mere end sangskrivernes sangskriver. Guy Clarks aske bliver til en skulptur

Det er efterhånden en måned siden, at den texanske roots- og folksangskriver, Guy Clark, døde af lymfekræft. Tamara Saviano, der har job i musikindustrien, har med bistand fra hovedrolleindehaveren, de seneste syv-otte år, arbejdet på en biografi. Bogen, der kommer til at hedde ‘Without Getting Killed or Caught: The Life and Music of Guy Clark’, kan man allerede nu forudbestille på Amazon, selvom den først står til udgivelse i oktober.

Her følger Savianos fortælling om, hvordan hun og flere af Clarks gode venner, sørgede for, at Clarks sidste ønske gik i opfyldelse:

“Guy had suffered from a long list of health problems—lymphoma, heart disease, diabetes, and bladder cancer among them—and we were lucky to have him years longer than we’d expected. The last three months of his life were especially brutal; he spent most of them in a nursing home. By the end, Guy’s only goal was to go home to die—to be in the place he loved, surrounded by his art, books, and music. With the help of friends and hospice workers, he made it.

It didn't become real to me until I saw Guy's body at the funeral home two days after his death. In the last months, he had become thin and frail. Yet, plumped up with embalming fluid, he looked like Guy Clark again. How weird is that? Because he was going to be cremated, he was laid out in a simple box just for a short time so a few of us could see him. The funny thing is, Guy is so dang tall they had to take his boots off to fit him in the box. The top of his head was pressed against one end of the box and his feet pressed against the other. Guy Clark does not fit in a box.

Guy’s last wishes were clear. At some point in his waning years, his lyrical request —“Susanna, oh Susanna, when it comes my time, won’t you bury me south of that Red River line” —changed to instructions to be cremated, with his cremains sent to Terry Allen to be incorporated into a sculpture. “I think that would be so fucking cool,” Guy said at the time. “Sure, leave me with a job to do,” Terry joked.

But it’s no joke now. In the days after his death, Guy’s closest friends pulled together a plan to honor his wishes. Jim McGuire hosted a wake—a typical Guy Clark picking party, one of many that took place at McGuire’s studio over the years. Guy’s family and Nashville friends gathered around an altar on which we’d placed his ashes, his old boots, and our favorite picture of him, and we took turns playing Guy Clark songs. At the end of the night, Verlon led a chorus of “Old Friends” that knocked the wind out of the room.

At midnight, Verlon, Shawn, McGuire, Rodney Crowell, Steve Earle, Guy’s son, Travis, his caregiver, Joy, and I boarded a tour bus in Nashville that would take us—and Guy—to Santa Fe and Terry Allen. Guy’s last road trip. We slept little during the 18-hour drive; we all had too many Guy stories we wanted to tell. Grief shared is grief diminished.

We arrived in Santa Fe in time for dinner on Wednesday, May 25. Terry, his wife, Jo Harvey, and their son, Bukka, hosted another wake. Emmylou Harris, Vince Gill, Lyle Lovett, his partner, April Kimble, Robert Earl and Kathleen Keen, Joe and Sharon Ely, their daughter, Marie, Jack Ingram, and painter Paul Milosevich flew in from all parts to be there. We set up another altar, gathered around and told more Guy stories.

After a feast of green chili enchiladas, tamales, guacamole, and homemade salsa, we huddled around a fire pit on the stone and adobe patio. Hanging wisteria perfumed the air as old friends toasted Guy, clinking glasses of wine against bottles of Topo Chico and cans of Robert Earl Keen beer. Under a night sky blanketed with stars, a guitar came out. This time there was a rule, and it was simple. “Play a song Guy would have made you play,” Steve said. Three among this group had written songs about Guy. Shawn sang “This Guy, Guy,” written with Gary Nicholson. (They got to play it for Guy shortly before his death. When they’d finished, he deadpanned, “Well, isn’t that cute.”) Next, Verlon played his ode, “Sideman’s Dream.” Then Vince shared the song he wrote, "There Ain't Nothing Like a Guy Clark Song," one that provides a perfect benediction to the master songwriter’s life. Through these songs—and many more of his own—there's no doubt Guy Clark will live forever." 

Et år til guldbryllup

Toody og Fred Cole. Onsdag d. 14. juni 1967.

Verdensmusik på Roskilde ’16 med booker Peter Hvalkof i Mod Strømmen

Jeg er næsten på bar bund, hvad angår verdensmusikken på dette års Roskilde Festival. Okay, Tal National, der desværre spiller på samme tidspunkt som Neil Young, har jeg ønsket at høre, siden deres fjerde skive ’Kaani’, der kom i 2013, og var den første jeg stiftede bekendtskab med, med det groovie ensemble fra Niger. Thailandske Khnu Narin’s Electric Pihn Band har jeg også rost. Colombianske Bomba Estéreo er garant for fest. Og så er der selvfølgelig åbningskoncerten på Orange med The Orchestra Of Syrian Musicians + Damon Albarn og gæster.

Derudover kommer der besøg fra Tyrkiet, en shaman fra Norge, flere acts fra Colombia og Syrien. Burkina Faso og Trinidad & Tobago er også repræsenteret. Mali, Marokko, Etiopien og Elfenbenskysten ligeså. Dertil kan man sikkert også regne flere band fra Tyskland og Italien, der læner sig op ad noget, der ligner verdensmusik. Amerikansk folkemusik og reggae kommer også indunder genren. For slet ikke at komme ind på alle de orkestre, som jeg har glemt eller overset.

Nu på torsdag, d. 16. juni, får lytterne en gylden mulighed for at dykke yderligere ned i festivalens verdensmusik, når Roskilde-booker Peter Hvalkof kommer forbi Mod Strømmen.

Lyt med fra kl. 18 på 98.9 FM eller brug den direkte livestream. 

“I show them a picture of Roger McGuinn, Edwyn Collins, John Lennon, David Byrne / It seems I just can’t win….”

Denne remse af popmusikere fra nummeret ’Home Haircuts’ med The Goon Sax, burde måske have indbefattet Robert Forster. At den ikke gør det, er der en fornuftig og ganske rimelig grund til. Æblet falder nemlig sjældent langt fra stammen. Og, hvem har lyst til at ligne sin far?

The Goon Sax kommer fra Brisbane, Australiens tredjestørste by, og har en gennemsnitsalder på sytten år. Trioen består af Louis Forster, James Harrison og Riley Jones. Til trods for den unge alder, rummer debutpladen ’Up To Anything’ adskillige raffinerede poparrangementer, der nok emmer af ungdommens rådvildhed og charmerende kejtethed, men på visse skæringer alligevel når et bedragerisk dyb og en erkendelse, som de fleste først begynder at få færten af, når de er nogle år ældre. Sidstnævnte er selvfølgelig en grov generalisering.

Og, ja, Louis Forster er søn af Robert Forster. Det kan man faktisk godt høre…

Billeder til åbningsnummeret…

”Velkommen til. Vi lagde for med et projekt, du har sammen med digteren Jesper Elving. Et nummer som hedder ’tilkon’, og er fra en plade, der hedder ’meker’. Det er noget lydkunst eller det er det jo ikke hele vejen igennem, for der er ord man genkender?”

”Ja, det var der dengang. Jesper har sluppet den slags ord. Nu laver han bare lyddigte. Meget anbefalelsesværdigt. Også som læsning”

”Skal man ikke have en eller anden rytme, når man sidder og læser det?”

”Nej, det synes jeg ikke. Det bevæger sig ligesom på sit eget niveau. Man skal bare give sig hen til det, så er det nogle skønne lyde”

- udpluk af velkomstspeaken fra udsendelsen med Anders Mathiasen fra torsdag, d. 9. juni.

Her videoen til ’tilkon’, der er lavet af Sara Willemoes Thomsen, som dimitterede fra Det Jyske Kunstakademi i 2012.

Jesper Elving og Anders Mathiasen: tilkon from Jesper Elving on Vimeo.

Og her et uddrag fra en indspilning, hvor Jesper Elving, ”har sluppet den slags ord”. Medvirkende er Anders Mathiasen, Bjørn Heebøll og Felia Gram-Hanssen. Optagelsen stammer fra en kommende kassettebåndsudgivelse, som pladeforretningen og labelet, Insula, udsender på et-eller-andet tidspunkt.

Vessel aka Anders Mathiasen. Playliste 9. juni 2016

1. Jesper Elving og Anders Mathiasen - tilkon (2013)

2. Vessel - Veils Of Wine (2016)

3. Vessel - Prophecy Deciphered (2016)

4. Bonnie 'Prince' Billy - Death To Everyone (1999)

5. Sonic Youth - Starpower (1986)

6. Brian Eno - The Lost Day (1982)

7. Anders Mathiasen - Formløs Dialektik (2014)

8. Anders Mathiasen & Sara Willemoes Thomsen - Sfærisk Bastant (2014)

9. Laurie Anderson - Big Science (1982)

10. Niels Skousen - Ikke Mere At Vente På (2014)

11. Ornette Coleman - Lonely Woman (1959)

Vessel i Mod Strømmen

Ifølge Oxford Dictionary har vessel flere forskellige betydninger. Det kan være et skib, en beholder, et kar og en blodåre. I botanikken bruger man ordet om de rørformede strukturer, der fører vand og mineralske næringsstoffer fra roden op i planten. Dertil kommer, at vessel i bibelsk henseende, bliver benyttet om en person med særlige kvaliteter. Sidstnævnte har jeg ikke rigtig forstået betydningen af.

Jeg er ikke klar over, hvilken af betydningerne Anders Mathiasen tænkte på, da han døbte sit country/folk-soloprojekt, Vessel. Men det skal jeg nok lokke ud af ham på torsdag. I april udkom Vessels nyeste udspil ’Patterns Of Blue’, som læsere af denne blog vil vide fik otte ud af ti, i det engelske musikmagasin, Uncut. Vessel debuterede i 2012 med albummet ’Enlettered Species’. I 2013 kom ’Velocities’. Mathiasen var endvidere den ene part i duoen Murder, den anden var sangeren Jacob Bellens, der høstede fremragende anmeldelser for deres tre udgivelser i nullerne. Han har også spillet med Niels Skousen, Marie Fisker og Jakob Bro mv.

På torsdag gælder det dog Vessel. Om vi kommer til at høre nogle af de andre projekter, Anders Mathiasen har medvirket i, må tiden vise.

Stil ind, nu på torsdag, d. 9. juni, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream. 

Jamsession. The Open Door, Greenwich Village

Charles Mingus, Thelonious Monk, Roy Haynes og Charlie Parker. September 1953.

Foto: Bob Parent

Et nyt mareridt er begyndt. Tidsgæst er tilbage

Otte dage endnu. Dét er den tid, du har tilbage, hvis du skal have fat på ’Tidsgæst II’ via crowdfunding. Denne gang bliver det bare en enkelt lp. Herren bag projektet, Sigurd Djurhuus, fortæller, at skiven er i samme stil som den forrige, og så alligevel ikke. Pladen er en bastard. Født i dølgsmål. Skabt af de samme hænder som den første Tidsgæst kom fra. Hvilket jeg kun kan bifalde.

Her en snas af det, jeg skrev, om dobbelt-lp’en ’Tidsgæst I’, tilbage i november 2013.

”86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.

Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?

Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.

’Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste”

Støt/køb ’Tidsgæst II’ her. 

Roskilde 2016. Playliste 2. juni 2016

1. FMK - Kim Deal (2016)

2. Palace Winter - Positron (2016)

3. Deadpan Interference - Immaculate (2016)

4. Khun Narin Electric Phin Band - Phom Rak Mueang Thai (2016)

5. At The Drive-In - One Armed Scissor (2000)

6. Sleep - Numb (1991)

7. Föllakzoid - Trees (2012)

8. Destroyer - Sun In The Sky (2015)

9. Courtney Barnett - Aqua Profonda! (2015)

10. PJ Harvey - Written On The Forehead (2011)

11. Ho99o9 - Blood Waves (2016)

12. Bisse - Amalies Porte (2016)

13. Diät - Nausea (2015)

14. Hurray For The Riff Raff - Riley (2012)

15. Colin Stetson  & Sarah Neufeld - Won't Be A Thing To Become (2015)

16. Mac DeMarco - Ode To Viceroy (2012)

17. Neil Young - Western Hero (1994)

18. Car Seat Headrest - Fill In The Blank (2016)

19. Rising - Waste Deep (2016)

20. New Order - Restless (2015)

21. Protomartyr - Blues Festival (2015)

22. Sleaford Mods - Tarantula Deadly Cargo (2015)

Næste uges gæst får 8/10 i Uncut

Roskilde 2016 i Mod Strømmen

Nu er der ingen vej udenom. Roskilde Festival er lige om hjørnet. I morgen vil Thomas Løppenthin og jeg gøre vores bedste for at gelejde lytterne gennem musikprogrammet fra søndag d. 26. juni til lørdag d. 2. juli. Hvis der er nogen, der undervejs i udsendelsen fortvivles over, at vi behandler world-musikken stedmoderligt, er de i deres fulde ret til det. Den gemmer vi nemlig til d. 16. juni, hvor Roskilde-verdensmusikbooker, Peter Hvalkof, kommer forbi Mod Strømmen

Som i 2013, har jeg leget med tre kategorier af bands, der spiller på Roskilde 16. Den første kategori, kalder jeg i Buddy Hollys ånd, ’Maybe Baby’. Den næste hedder kort og godt ’Necessary’. Så siger den sidste vel sig selv? Hvis ikke, så er den navngivet efter Jean Paul Sartres ord, som Malcolm X gjorde til sine, ’By Any Means Necessary’. For god ordens skyld, skal jeg sige, at nedenstående kun indeholder band, der spiller på selve festivalen. Upcoming-dagene er ikke med.

’Maybe Baby’:

Blues Pills, Blood Orange, Colin Stetson & Sarah Neufeld, Tame Impala, Rising, New Order

’Necessary’:

Destroyer, Courtney Barnett, PJ Harvey, Bisse, Hurray For The Riff Raff, Tal National, Tiken Jah Fakoly, LCD Soundsystem.

’By Any Means Necessary’

Khun Narin Electric Phin Band, Föllakzoid, Mac DeMarco, Neil Young, Car Seat Headrest, Protomartyr, Sleaford Mods.

Lyt med  i morgen, d. 2. juni, mellem kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte herfra.