Juledagsblues

Radio Bluestime, der normalt sender på Christianshavns Kanal, mandag mellem kl. 18.00 - 19.30, er på en kombineret jule- og nytårsferie, så jeg har tilladt mig at fylde deres sendetid ud med nogle plader fra i år. Dels nyudgivelser, men også et par reissues. Mon ikke dagens udsendelse bliver fulgt af en nytårsdagsblues om en uge? Radio Bluestime er nemlig først tilbage i æteren igen, d. 8. januar 2018

Habibi Funk

"It's music from the late-'70s to the mid-'80s where musicians from the Arab world tried to bring together musical influences from their regions with influences from the outside and created this hybrid sound. So you've got this distinctive Arabic experience through the language and certain sounds but you'll also get a funk guitar lick that you recognize from elsewhere."

- Jannis Stürtz, dj, vinylsamler og pladeskabsdirektør, til Noisey, om opsamlingen ’Habibi Funk: An Eclectic Selection Of Music From The Arab World’, der udkom i begyndelsen af december.

Og ja, de energiske og til tider fuldstændig vanvittige takes på funk, soul etc. fra lande som Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Sudan og Libanon, har bjertaget mig så meget her i julemåneden, at jeg til tider næsten ikke har vidst, hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Årets julestue. Playliste 21. december 2017

1. Marching Church - Christmas On Earth (2017)

2. 0% - I Can Never Be Important To Anyone (demo) (2017)

3. Bob Dylan - Must Be Santa (2009)

4. Mona & Per - The Confessions Of An Elf (2017)

5. The Ronettes - Frosty The Snowman (1963)

6. Elza Soares - Pra Fuder (2016)

7. Orcas - Jeg Har Glemt Noget (2016)

8. James Chance - Christmas With Satan (1982)

9. Myreskær - Hånd I Hånd (demo) (2017)

10. P.J. Bonneman - De Sagde Det Var Koldt (2017)

11. Elmo & Patsy - Grandma Got Run Over By A Reindeer (1979)

12. Magnus Knudsen - Dagdrømmeri (demo) (2017)

13. Hüsker Dü - Chinese Rocks (rehearsal) (1980)

14. The Long Ryders - Christmas In New Zealand (1985)

15. Rat-P & The Gluelickers - Strange In Here (demo) (2017)

16. Darlene Love - Walking In A Winter Wonderland (1963)

17. Dead Moon - Time Has Come Today (1989)

18. Frank Zappa - I'm So Happy I Could Cry (1965)

19. Magi - Drømmer Du? (demo) (2017)

20. Gasolin' - Endelig Jul Igen (1977)

  

          

Julestue med gæster en masse i Mod Strømmen

Hvis man ikke er helt bekendt med udtrykket julestue, kommer her en forklaring fra henholdsvis Den Danske Ordbog og fra Wikipedia

”Privat eller offentligt julearrangement med forskellige lege, mad, drikke m.m. i ældre tid især kendt for sin løssluppenhed”

”En julestue var et julegilde, hvor der blev spist, festet og drukket tæt. Det var først og fremmest de unge, der førte an i løjerne, der blev afholdt hver anden eller hver tredje aften og nat gennem hele juleperioden. For den ældre generation var det dog maden frem for leg og druk, der var i fokus.”

Stil ind i morgen, torsdag d. 21. december, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via enten TuneIn eller den direktel ivestream.

Deborah Harrys screentest til ‘Union City’

Det foresvæver mig, at jeg har set den amerikanske kriminalfilm, ’Union City’, fra 1980. Foresvæver, skriver jeg, fordi jeg har nogle uklare billeder af Debbie Harry på nethinden, der minder lidt om, hvordan hun ser ud i filmen. På tidspunktet, hvor Harry blev castet til filmen, var Blondie stadigvæk et forholdsvis ukendt band. Det ændrede sig undervejs i filmindspilningen, da ’Heart Of Glass’ gik til tops på den amerikanske hitliste. Af kontraktmæssige årsager måtte Harry ikke synge i filmen, men mon ikke Blondie-singlen ’Union City Blue’, på den ene eller anden måde er inspireret af filmen? Popsangerinden Pat Benetar medvirker i øvrigt også i ’Union City’.

“Since releasing the song “Smoko” The Chats have gone viral!”

Med disse ord bliver The Chats præsenteret til den nytårsfest, de skal spille til i Noosa, nord for Brisbane i Queensland, Australien. Selv kalder de deres musik for pubpunk. Det er der selvfølgelig noget om.

Tak til Carl Coleman fra Palace Winter for tippet. Som han skrev: ”It's pretty hilarious! Good one for your show”

Beat 2017. Playliste 14. december 2017

1. Chuck Prophet ‎- Bad Year For Rock And Roll (Bobby Fuller Died For Your Sins)

2. The Bats - Not So Good (The Deep Set)

3. The Feelies - Flag Days (In Between)

4. Michael Chapman - Memphis In Winter (50)

5. 0% - Colours (God Hates Young People)

6. Milk Music - Twists & Turns & Headtrips (Mystic 100's)

7. Pissed Jeans - Love Without Emotion (Why Love Now)

8. Peter Perrett - Man Of Extremes (How The West Was Won)

9. Mark Eitzel - The Last Ten Years (Hey Mr Ferryman)

10. Robyn Hitchcock - Mad Shelley's Letterbox (Robyn Hitchcock)

11. Trevor - Dickman-Jones (The Trevor Chest CS)

12. Bed Wettin' Bad Boys - Stunned (Rot)

13. Mark Mulcahy ‎- Jimmy (The Possum In The Driveway)                            

14. Tobin Sprout - Future Boy Today/Man Of Tomorrow (The Universe And Me)

15. Big Mess - 2 Of U (Try To Enjoy It)

16. Nikki Lane - Foolish Heart (Highway Queen)

17. The Dream Syndicate - Out Of My Head (How Did I Find Myself Here)

18. Sheer Mag - Expect The Bayonet (Need To Feel Your Love)

19. Uffe Lorenzen - Høj Som Et Højhus (Galmandsværk)

“Angry Skeletons are so perfectly out of step with the current punk trends…”

Kort dialog fra udsendelsen med Angry Skeletons:

Lasse: ”Jeg bliver nødt til at spille Pissed Jeans. Jeg synes simpelthen, at det er så fedt et band. Mange af teksterne er egentlig lidt dumme. Det er fjollet, samtidig med at det er smadret, det er hardcore og det er punket. Der er så mange sange med Pissed Jeans man kunne spille. Og da vi smed den 7”er ud tilbage i februar, så var forsangeren fra Pissed Jeans den eneste, som gad anmelde”

HH: ”Nå, han anmeldte den?”

Lasse: ”Ja, det gjorde han på sin blog Yellow Green Red, tror jeg, den hedder. Så det var et massivt boost, at han godt gad lytte til den.”

Jeppe: ”Ja, jeg kan huske, at der var meget stille i den periode, så kom den dér. Du var meget glad”.

Lasse: ”Ja, det var jeg. Jeg tror, at jeg på et tidspunkt kunne den ord for ord”

Her anmeldelsen fra Matt Korvettes blog:

”I’m quick to bemoan the many ways in which punk and hardcore bands are formulaic or generic, but I don’t want to give off the impression that it’s invariably a negative trait. Look at Copenhagen’s Angry Skeletons, for instance: their band name has me wondering how it wasn’t already taken a dozen times over, but it’s almost so overly generic as to be skipped over, a sort of generic sweet-spot. Musically, while the rest of the Copenhagen underground is trading in their black-metal post-punk tapes for experimental techno 12″s, Angry Skeletons sound like a mix of The Sex Pistols and The Vines, with pleasingly basic Chuck Berry riffs and the whiny sneer to match. Angry Skeletons are so perfectly out of step with the current punk trends that their lack of distinctiveness is what ends up making them so distinctive, brandishing their proudly-rote garage-punk without a care in the world. I’m not sure I’ll end up listening to this self-released 7″ all that much (although it’s an enjoyable spin when I do), but I’m glad to see three young punk dudes acting on their own behalf without concern for underground trends, follows or likes.”

Beat 2017 i Mod Strømmen

Først som sidst, hverken War On Drugs, LCD Soundsystem, Slowdive eller andre store langsomme stjerner optræder på min bruttoårsliste for 2017. Jeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne. Hvilke udgivelser de andre redaktionsmedlemmer fra Mod Strømmen medbringer nu på torsdag, har jeg en idé om, men om de inkluderer ovennævnte, tvivler jeg på. Men man kan jo altid blive overrasket.

Jeg har hørt mange plader i år. Alt for mange, faktisk. Flere når jeg aldrig at vende tilbage til, selvom det første gennemlyt egentlig fortjener bedre. Dét har jeg forsøgt at rette op på i den seneste måneds tid. Altså at lytte til 2017-udgivelser, der fangede min interesse, men som jeg ikke har fået sat på anlægget igen. Jeg har også forsøgt at genhøre adskillige af de album, som jeg har afskrevet ved første gennemlyt. I de fleste tilfælde, burde jeg formentlig bare have fulgt min første indskydelse, men ting ændrer sig jo undertiden.

Stil ind nu på torsdag, d. 14. december, kl. 18.00, hvor redaktionen vil prøve at eskortere lytterne gennem pladeåret 2017. Det sker via 98.9 FM eller på enten TuneIn eller den direkte livestream.

   

’Laughing At The System’

I et stykke tid, har det kun været åbningsnummeret ’Laughing At The System 1’, fra Total Controls nye plade af næsten samme navn, der har været tilgængelig via Bandcamp. Nu ligger hele albummet der. Uden at overdrive kan man vist roligt sige, at australierne endnu engang arbejder med meget varierede udtryksmidler.  

“'Laughing At The System' is bookended by a title track in two parts. The scattered mania of the opener is an unsettling beginning, with cascading madhouse-riffs somehow finding a ricocheting unison. The closing part has the familiar head-charge of Total Control's most gnashing moments, with the guitars balancing the equation between running-too-fast and drinking-too-fast in one queasy commitment. With a brilliantly acerbic wit, we're implored to gather that there's some equivalences here. And it's this kind of impulse that's kept up throughout the 12".

Drizzled with Vinciguerra's fraught fills, which have the rare quality of being unmistakably his in both electronic and acoustic form, this punctuation comes in and out of focus between elegiac moments and breezy experimentation, the latter including the elated instrumental 'Cathie and Marg.' Throughout, Stewart scripts a tumultuous wake for a flatlining reality, forever nudging the listener to second-guess themselves about the sincerity and intent. Far from cynical, but earnestly neurotic, the potency of the atmosphere that Total Control has mustered across 'Laughing At The System' registers as a deeply commanding, though bleak, psychedelicism for the future.”

Lotus Krokus. Playliste 7. december 2017

1. Lotus Krokus - Havblik (2017)

2. Joni Mitchell - Song To A Seagull (1968)

3. Skousen & Ingemann - Kaptajnen (1971)

4. Niss Stricker - Frøet Og Spiren (live i studiet) (2017)

5. Lotus Krokus - Rejsesangen (2017) 

6. Pentangle - Once I Had A Sweetheart (1969)

7. The Incredible String Band - Vishangro (1970)

8. Spirit - Space Child (1970)

9. Lotus Krokus - Efterår (2017)

10. Robin Williamson - Passing By The Signs For Which Our Fathers Died (2012)

11. Maria Stenz - Første Juledag Sankte Martin Mig Gav (1979)

12. Niss Stricker - Hvilken Sang Skal Jeg Nu Synge (live i studiet) (2017)

13. Robin Williamson - Pastime With Good Company (1986)

14. The Gospel Harmonettes - Let's Come In The House (1961)

15. Lotus Krokus - Lykken Er En Underlig Fugl (2017)

16. Three Dog Night - Shambala (1973)

17. Himmelvand - Midnatsvals (2016)

18. Lotus Krokus - Lillain (2017)

Pop-genistreg: 'In Love With Scott Walker'

Martin Newell har en stor plads i mit hjerte. Om det er soloudgivelser eller The Cleaners From Venus er sådan set uden betydning. Hans skæve, humoristiske avantgardepop er for det meste blevet distribueret via selvudgivne kassettebånd. For fem år siden kom der et par box-sæt, der samlede de første udgivelser med The Cleaners From Venus op.

Det ærinde har Newell været ude i før. I 1996 udkom ’Please Don't Step On My Rainbow’, der var tænkt som en form for ‘Best Of’, i 500 eksemplarer. Om man kan kalde udgivelsen en ’Best Of’ i gængs forstand, kan man altid sætte spørgsmålstegn ved. Den består af fire ep’er, postkort, et lille bog med billeder, tekster og en diskografi, samt et linoleumstryk. Musikken er hovedsagligt fra bandets tidlige kassettebånd, men der er også nogle live- og radiooptagelser. Dertil kommer to sange, der ikke havde været ude før. ’The Dark Lovely Daughter Of The Trashman’ og ‘In Love With Scott Walker’. Sidstnævnte følger her:

The Kinks & Mike Nesmith

Lotus Krokus i Mod Strømmen

Lotus Krokus har vist på intet tidspunkt været en konstant størrelse. Det er gruppen heller ikke på de to udgivelser, der endelig ser dagens lys, efter at være indspillet tilbage i 2009. Orpheus Records udsendte i henholdsvis i 2005 og 2006 pladerne ’Drømmenes Formløse Have’ og ’Deva’, der langsomt, men nogenlunde sikkert har fundet fodfæste blandt yndere af psychfolk. ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’ og ’Søer Du Skal Sejle’, som de nye udgivelser hedder, er dels et værk indspillet med fuldt band, dels et firespors-båndoptager projekt, der blev optaget over nogle enkelte dage. At de har været så længe undervejs, var selvfølgelig ikke hensigten. Hvad gik der egentlig galt? Det spørgsmål og meget andet får vi forhåbentlig svar på nu på torsdag.

Stil ind, kl. 18.00, torsdag d. 7. december, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Øverst: Coveret til ’Om At Rejse Ud For At Finde Hjem Igen’

Bliver støtteplader anmeldt?

Overskriften er ikke et retorisk spørgsmål. Jeg sidder ikke inde med det store overblik, end ikke et velbegrundet, for ikke at sige velartikuleret svar, kan jeg komme op med. Det overrasker mig bare, at jeg ikke kan finde nogen anmeldelser af den tidligere trommeslager i The Replacements Chris Mars’ første udgivelse i eget navn i mere end tyve år. Nu er det efterhånden fjorten dage siden, at albummet udkom. Hans fire soloplader fra halvfemserne blev immervæk godt modtaget. Om det første ’Horseshoes & Hand Grenades’ fra 1992 lød det endog, at Mars’ i forhold til Westerbergs og Stinsons første plader efter The Replacements opløsning; “nailed the angst and sullen energy of the early 'Mats best with his debut solo album”.

’Popular Creeps’ fra ’Horseshoes & Hand Grenades’

All right, det nye album ’Note To Self’ er udsendt til fordel for velgørenhedsorganisationen Second Harvest Heartland, der uddeler mad til trængende i Minneapolis. Et arbejde, der ligger Mars nær, da ikke kun fattigdom, men også folk med sindslidelser kan have meget vanskeligt ved at klare sig selv. Og netop psykisk sygdom har Mars haft tæt inde på livet, siden han var dreng, hvor hans ældste bror, de var syv børn, blev anbragt på en institution, fordi han var skizofren. Den skam, det bragte over familien og det omkringliggendes samfunds fordomme, har ifølge Mars været med til at danne hans kreative virke. I dag ernærer han sig som billedkunstner, hvor brorens sygdom afspejler sig i de mareridtslandskaber og i de groteske, forvrængede figurer, han maler.

Herunder kan man anskaffe sig ’Note To Self’ ved at donere et beløb til Second Harvest Heartland. Jeg skal hilse at sige, at det er én af de bedste rockplader, jeg hørt i anden halvdel af 2017.