
Efter tre-et-halvt års medbør og fire guldplader var The Mamas & The Papas gået hvert til sit. Pladeselskabet Dunhill så gerne at kvartetten fandt samme igen. Det tegnede derfor en kontrakt med John Phillips, der på sin side garanterede endnu en plade fra gruppen. Om det nogensinde var hans forsæt er usikkert. Uanset hvad gik Phillips i gang med ovennævnte LP.

Siden mødte Presley og Phillips hinanden, og de fandt blandt andet sammen om deres fælles sydstatsbaggrund, ligesom de fornøjede sig ved at tage på motorcykelture sammen. Presley gav udtryk for at han gerne ville indspille ’Mississippi’, hvilket egentlig ikke var overraskende, eftersom man pærelet kan forestille sig sangen på Presley’s traditionelle countryalbum 'Elvis Country (I'm 10.000 Years Old)' fra 1971.
Sådan gik det ikke. Colonel Parker brød sig ikke om, at Presley lod sig se og inspirere af hippierne fra vestkysten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar