Pegi Young

Nu eller aldrig. Måske har Neil Youngs kone gennem mere end 30 år Pegi Young haft det i tankerne, da hun besluttede sig for at sende sine egne sange ud på plade? Lyt og læs lidt mere her.

Foucault og bluesmusikken

Rummelige hypoteser er gode at have. Tag fx den franske teoretiker Foucaults term 'italesættelse', der bliver brugt i managementsprog, fusionsledelse, pædagogik, postmoderne modforskning, om regeringens politik, om kropslighed, seksuelle præferencer og mangt meget mere!

Men hvad var bluesmusikken blevet til, hvis den ikke var blevet 'italesat'? Måske havde den slet ikke eksisteret som kulturel diskurs? Hvem ved, mindst af alt denne bloggerkugle?

Blandt de lærde musikforskere er der bred enighed om, at den bluesmusik, som vi kender i dag, er opstået i 1890’erne. Mange vil endog sammenslutte blues med de lyde som et togs svingninger og hjulenes klik-klak henover sporene genererer, som et væsentligt bidrag til den særegne bluesstil. Hvordan musikarkæologerne når frem til det resultat, skal være usagt. Måske kan det have noget med at gøre, at jernbanen først var fuldt udbygget i de amerikanske sydstater i det årti?

For at blive indenfor Foucaults terminologi, skal vi dog ikke tale om oprindelsen til bluesmusikken, men om opdagelsen, altså det tidspunkt hvor den bliver ’italesat’. Indenfor blueshistorien er der en skelsættende begivenhed i 1903. Eller sagt på en anden måde en beskrivelse, som alle blueskronikørerne fra Robert Palmer til Greil Marcus, har taget til sig. Kilden er at finde i den sorte kornetspiller, samt komponist af bl.a. ’Memphis Blues’, ’Saint Louis Blues’ og ’Beale Street Blues’, W.C. Handy’s selvbiografi ’Father Of The Blues’ fra 1941. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved Handy’s erindring eller, som ovenstående forfattere, vælge at tro på, at han havde en urimelig god hukommelse. Under alle omstændigheder hævdede Handy, at han opdagede bluesmusikken på jernbanestationen i byen Tutwiler i Mississippi, hvor bl.a. Sonny Boy Williamson også er begravet. I ’Father of The Blues’ skrev Handy ”A lean, loose-jointed Negro had commenced plunking a guitar beside me while I slept... singing about "goin' where the Southern cross the Dog"...The effect was unforgettable.” I dag finder man en mindeplade (gengivet ovenfor) med denne inskription i Tutwiler:

”In 1903 while touring the Delta and playing musical engagements, W. C Handy was waiting on a train in Tutwiler. At the train depot an unknown musician was singing, while sliding a knife blade down on the strings of his guitar. The sound and effekt were unforgettable to Handy and became the music known worldwide as ’The Blues’”

Siden har musikforskerne spekuleret i hvem denne ukendte sorte musiker var? Buddene er mange lige fra Charley Patton over Son House til Robert Johnson.

Om ovenstående er nok til, at tale om en videnskabelig ’italesættelse’ af bluesmusikken eller om det bare er en god historie, er det næste problemkompleks?

Romantic European feeling

Det er gradvist ved at flaske sig for Lukas Kalinsky Scherfig. Efter i mange år, at have været frontfigur og sangskriver i The Movement, har han underskrevet en solo-publishingkontrakt med den tyske afdeling af Universal.

Det nye materialet er i øjeblikket ved at blive indspillet. I forhold til The Movements base i det danske og mellemeuropæiske punkmiljø, har Scherfig tænkt sig, at nå længere ud med solodebuten. Inspirationen til de nye sange er hentet i den klassiske modstil, scooters fra Italien (om end disse emner ikke er splinternye for Lukas Scherfig), soulmusik, franske caféer, arkitektur fra Wien, Prag og Berlin. Der er meget mere om denne dannelsesrejse gennem det gamle Europa her.

“I don’t really like Simon & Garfunkel’s music”

Efter sidste uges to fantastiske koncerter i Den Grå Hal med Patti Smith, er her et radioprogram på ½-times tid, hvor hun ikke alene fortæller om hvordan det i sidste ende var lyrikken, der bestemte udvalget på det nye album 'Twelve', men vi er også så heldige at få et par sange med på vejen.

Shoot From The Hip i Mod Strømmen

Torsdag d. 28. juni, kl. 18-20, er Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.

I kunstens verden 10

Graham Coxon: Scream Thy Last Scream

Stutz

Læs meget mere om åbningen af Stutz Kunsthandel nu på lørdag, og den væg på 6x3 m, som galleriet råder over her.

Vrøvlehoved

”Rock’n’roll is the most brutal, ugly, desperate, vicious form of expression it has been my misfortune to hear”. Citat - Frank Sinatra.

I kunstens verden 9

Patti Smith: Self-portrait.

I dag og i morgen spiller Patti Smith i Den Grå Hal på Christiania.

Teenage dreams so hard to beat

Forfatteren Jon Savage (bl.a. England’s Dreaming) har udarbejdet en liste med 50 klassiske sange om at være teenager. Den er at finde lige her.

I kunstens verden 8

Curt Kirkwood: Up On The Sun

Imagepleje

Hvilken form for turister, skal vi satse på herhjemme? Meningerne er mange lige fra spidsborgerlige oplevelsesstrategier til konsumturisme. Herunder følger en beskrivelse af, hvordan det amerikanske folkemusik/bluegrass orkester Crooked Still fra Boston, Massachusetts, oplevede dets besøg her i landet i september 2006.

”Denmark was a ball. I mean, seriously, a ball. We started our tour at the Tonder Festival, which is the most incredible festival I have ever been to. We met up with tons of friends from the US and Ireland, and made a load of new ones as well. We love the Danes. Some great jamming went down. Highlights of the weekend included Rushad crowd surfing to Hayseed Dixie in a steamy tent, and Guy Davis, Tim O'Brien, Peter Rowan, and Ross Martin joining Crooked Still for Aoife's X-rated song, "Too Repressed." Good times all around. The Foghorn Stringband was there- we're beginning to think that we can only hang out with Foghorn in Europe, as we will be seeing them again next week in Belfast.
Anyway, after the epic party that was the Tonder Festival, we began our official tour. The venues in Denmark are incredible, and the audiences really flipped out. We operated mostly out of Copenhagen, where we were put up by our incredible tour manager, Eugene Graham, and his family. They live in Christiania, a crazily inspiring commune like section of Copenhagen. Check it out... http://www.christiania.org/ Our local Copenhagen show was at an actual ROCK club in Christiania. We played a crazy show into the wee hours, and it was great. We're psyched to have some Danish myspace friends now!"

Tak til Kudre Haan fra Homesick Hank, for at have henledt denne bloggers opmærksomhed på Crooked Still.

Crooked Still spiller i øvirgt også på dette års Tønder Festival.

Rolf Gjesdal i Mod Strømmen

29. december 2006 trak det norske countryrockorkester Tumbleweed stikket ud. Det skete med et rabalder af en koncert i Folken i hjembyen Stavanger. Før var gået 11 år med fire selvfinansierede indspilninger, ep’erne ’Fivehighhorses’ (1998), ’Neo Cosmic Breakdown Deluxe’ (1999), samt albummene ’Another Kind Of Happiness (2000) og ’Once More With Feeling’ (2003). Just omtalte opnåede den hæder, at blive nomineret til Spelleman-prisen, den norske pendant til en Grammy, for bedste rootsudgivelse i 2004. Mens vi er ved meritterne varmede bandet også op for Son Volt og 16 Horsepower.

Nu er der med garanti, nogle der vil spørge, hvorfor bandet gik i opløsning? Det kan Rolf Gjesdal, der besøger Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) torsdag d. 21. juni, kl. 18.00, ifølge Stavanger Aftenblad 29. december 2006, ikke give svar på. Gjesdal sagde bl.a., at Tumbleweed efterhånden havde nærmet sig ”den litt lurvete Stones-blandingen av country, blues og rock'n roll. Vi har aldri vært bedre. Egentlig er det ganske idiotisk av oss å spille avskjedskonsert".
Hvad grunden så end var, det kan vi måske få svar på, så bor og arbejder Rolf Gjesdal i dag i København. Her har han gang i et nyt projekt, der på skitseplan er døbt Juno Green. Samtidig spiller Gjesdal guitar i og har produceret debut-ep’en med danske Silver City, der kommer 29. juni. På rygteplan er der ligeledes forlydender om, at han skal sidde bag pulten, når bluegrass/folk duoen Nuance At Noon begynder indspilningerne til dets debut. Ellers kan man opleve Rolf Gjesdal på byens singer/songwriter scener, og ja i Mod Strømmen, torsdag 21. juni, kl. 18.00-20.00. Stil ind.

I kunstens verden 7

Jon Langford: Uncle Sam

SO-36

Det, der egentligt skulle have været en nem måde, at slippe omkring at skrive for meget på denne side, indlæggene om musikeres forsøg med billedkunst m.v., altså at vise et værk og alene nævne hvem der står bag, er med dagens mængde af tekst muligvis ved at løbe løbsk.

I slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne var midtpunktet for ny tysk musik klubben SO-36 i Kreuzberg, Berlin. Her fandt en sammensmeltning af punkrock og kunst sted. Der var koncerter, dias og filmfremvisninger, man malede billeder på væggene, der blev malet over dagen efter. Flere af de deltagende kunstnere, der senere i medierne fandt udbredelse under betegnelsen ’Neue Wilde Malerei’, spillede også i forskellige konstellationer af punkbands. Derudover optrådte grupper som Wire, Scritti Politti, Red Crayola, The Lounge Lizards, Throbbing Gristle, 999 og danske Sods i SO-36.

Helmut Middendorf, som har malet ’The Singer’ (øverst) har siden fortalt, at “det var virkelig vigtigere at høre en god koncert, end at se på billederne. Det var helt klart mere inspirerende for os”. Det kommer ligeledes til udtryk i spontaniteten og de rene farver, rød, gul, blå i ’The Singer’, der i øvrigt er Århus Kunstmuseums.

Alt har jo som bekendt sin tid. Da punkscenen begyndte at manifestere sig i nye retninger, kom det til flere sammenstød mellem kunstpunken, New Wave eller Post-punken, som stilarten senere hen er blevet døbt og Hardcore-punk publikummet. Sidstnævnte kunne ikke leve med de kommercielle udstillinger og koncerter som begyndte at fylde SO-36’s program. Et program, der tilmed blev udleveret fra rejsebureauerne, hvilket medførte at der efterhånden kun dukkede pseudopunkere og turister fra Vesttyskland op i klubben.

Rolling Stonesstraat

Blot en opfølgning på søndagens artikel om 'them rockin’ Rolling Stones'. Et par timer før koncerten i Nijmegen fredag 8. juni, fik The Greatest Rock'n'Roll Band On Earth opkaldt en gade efter sig i den hollandske by.

Samtidig sætlisten fra Isle of Wight, der var bandets første festivaljob i 31 år i England.

Start Me Up
You Got Me Rocking
Rough Justice
Love In Vain (with Paolo Nutini)
Can't You Hear Me Knocking
Ain't Too Proud To Beg (with Amy Winehouse)
Tumbling Dice
I Wanna Hold You (Keith)
Slipping Away (Keith)
Miss You (B-stage)
Satisfaction (B-stage)
Honky Tonk Women
Sympathy For The Devil
Brown Sugar
Jumpin' Jack Flash

I kunstens verden 6

Laurie Anderson: The Fox (video)

I kunstens verden 5

Grant Hart: Mappy Ni

The Hold Steady

Tirsdag d. 26. juni gæster Brooklyn bandet The Hold Steady Lille Vega. Frontmanden Craig Finn har ved flere lejligheder nævnt, at de læner sig kraftigt op ad traditionerne fra Bruce Springsteen anno ‘The Wild, The Innocent & The E Street Shuffle’ og The Replacements. Finn’s all-time favoritplade er ’Let It Be’. Ikke Beatles svanesang, men The Replacements kyniske/satiriske mesterværk ved samme navn. Se at få købt billet.

I kunstens verden 4

Victoria Williams: On the Road

Isle of Wight

I dette øjeblik er 'them rockin’ Rolling Stones' ved at gå på scenen for at lukke Isle of Wight Festival 2007. Da bandet spillede i Goffert Park, Nijmegen i Holland i fredags var det med denne sætliste:

Start Me Up
You Got Me Rocking
Rough Justice
All Down The Line
She Was Hot
Sweet Virginia
Can't You Hear Me Knocking
I'll Go Crazy
Tumbling Dice
I Wanna Hold You (Keith)
Happy (Keith)
It's Only Rock'n Roll (to B-stage)
It's All Over Now (B-stage)
Satisfaction (B-stage)
Honky Tonk Women (to main stage)
Sympathy For The Devill
Paint It Black
Brown Sugar
Jumping Jack Flash (encore)

Soundtrack til en sommerdag.

Som nævnt tidligere har denne blogger del i en musikklub (læs mere her). Den 20. juni 2003 var temaet ’Summertime’. Efter en dag som i dag, høj sol og 28 grader her i København, er det passende, at genhøre den cd, vi fik med hjem den aften.

1. Nancy Sinatra & Lee Hazelwood - Summer Wine (UC)
2. Palace Brothers - Gulf Shores (OSP)
3. Paul Westerberg - Sunshine (HHS)
4. Senor Coconut - Autobahn (BSP)
5. CV Jørgensen - Bellevue (KH)
6. CV Jørgensen - I Skyggen Som Jeg Plejer (UC)
7. Plone - Plock (OSP)
8. The Lemonheads - The Outdoor Type (HHS)
9. The Kinks - Holiday (BSP)
10. Red House Painters - Summer Dress (KH)
11. Martha Reeves & The Vandellas - Heat Wave (UC)
12. Arab Strap - Tanned (OSP)
13. Ramones - Rockaway Beach (HHS)
14. Love - Bummer In The Summer (BSP)
15. Vladimir Costa - La Gloire Mon Pére (KH)
16. Superjeg - Forhåbningsholms Allé (UC)
17. Jim O’Rourke - Happy Holidays (OSP)
18. Teenage Fanclub - Goody Goody Gum Drops (HHS)
19. Blossom Dearie - Once Upon A Summertime (BSP)
20 Johnny Hartmann - Summertime (KH)

I kunstens verden 3

Ron Wood: Get Up, Stand Up (Blue)

I kunstens verden 2

Leonard Cohen: Woman & Horse.

To blogindlæg giver ingen kavalkade.

I kunstens verden 1

Måske begynder denne blogger en ny kavalkade i dag. I så fald kommer den til at handle om musikere og deres forsøg med pensel og lærred.

Når Ringo Starr maler, det er nemlig ham der står bag ’Bad Finger’ skilderiet herover, bruger han dog hverken pensel eller lærred, det foregår alt sammen på computer. Læs mere her.

Homesick Hank i Mod Strømmen

Nu er det igen tid for besøgende i Mod Strømmen. Torsdag d. 14. juni, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) kommer Homesick Hank forbi. Som navnet måske antyder, befinder vi os i et countryunivers. Bandet blev dannet i 2002, det udgav det første album 'Hey' i 2004. I 2006 fulgte 'Leave It Behind' der blev produceret af Paul Oldham, der blandt mange har arbejdet for Bonnie 'Prince' Billy, Nicolai Dunger, BrightBlack m.fl.

Hvad kan lytterne forvente sig? Et blik på bandets MySpace-profil viser, at man mellem topvennerne finder Gillian Welch, Lambchop, Neil Young og Dr. Hook. Om det er udtryk for hvad Homesick Hank lytter til når de endelige er hjemme, får vi formentlig svar på torsdag?. Dertil kommer at vi skal tale om bandets jobs i London i denne weekend. Det og meget mere torsdag d. 14. juni kl. 18.00.

Alex Chilton

Vi slutter namedroppingkavalkaden af med The Replacements ’Alex Chilton’. Nummeret kom oprindeligt på en EP, men er også at finde på albummet ’Pleased To Meet Me’ fra 1987. Lyt med i aften kl. 18.00 (98.9 FM /98.8 Hybrid) når Mod Strømmen giver los for navnepilleriet.

"If he was from Venus, would he feed us with a spoon?
If he was from Mars, wouldnt that be cool
Standing right on campus, would he stamp us in a file
Hangin down in Memphis all the while.

Omkvæd:
Children by the million sing for Alex Chilton when he comes round
They sing Im in love. whats that song?
Im in love with that song.

Cerebral rape and pillage in a village of his choice.
Invisible man who can sing in a visible voice.
Feeling like a hundred bucks, exchanging good lucks face to face.
Checkin his stash by the trash at St. Marks place.

Omkvæd:

I never travel far, without a little big star.

Runnin round the house, Mickey Mouse and the tarot cards.
Falling asleep with a flop pop video on.
If he was from Venus, would he meet us on the moon?
If he died in Memphis, then thatd be cool, babe."

Omkvæd:

© Chris Mars/Tommy Stinson/Paul Westerberg

Lady Day & John Coltrane

Andensidste dag med namedropping. Sammen med The Kinks har vi mødt filmstjerner. R.E.M. præsenterede et bredere navneudvalg. Kris Kristofferson sang om countrylegender. Woody Guthrie serverede en kold douche til den politiske elite ved afslutningen af Anden Verdenskrig. Arthur Conley fejrede soulmusikken. I dag en honnør for et par jazzavantgardister.

"Ever feel kinda of down and out and don't know just what to do?
Livin' all of days in darkness, let the sun shine through
Ever fell that somehow, somewhere you lost your way?
And if you don't get help you won't make it through the day
You could call on Lady Day!
You could call on John Coltrane!
They'll wash your troubles, your troubles away

Plastic people with plastic minds on their way to plastic homes
There's no beginning, there ain't no ending
just on and on and on and on and...
It's all because we're so afraid to say that we're alone until our hero rides in, rides in on his saxophone
You could call on Lady Day!
You could call on John Coltrane!
They'll wash your troubles, your troubles away"

© Gil Scott-Heron

’Lady Day & John Coltrane’ er fra Scott-Heron´s album ’Pieces of a Man’ fra 1971. Coltrane er et af de navne, der bliver nævnt i megen populærkultur. For et par uger siden, havde Mod Strømmen besøg af J.K.A & The Band, hvor vi spillede deres nummer ’Dylan Meets Cassius Clay (Meanwhile Another Time And Place Monk And Coltrane Dance In The Alley). Hele fire navne. Et andet af de nyere danske band indierockerne 1234, har også fundet inspiration i John Coltrane. Lyt til 'Coltrane' på deres MySpace-profil.

Den amerikanske punkmentor Mike Watt, kendt fra The Minutemen og for nuværende bassist i gendannede The Stooges, åbner hver uge hans internetradioprogram The Watt From Pedro Show med et John Coltrane nummer. Mens vi er ved Mike Watt, er der selvfølgelig også mulighed for at spille The Minutemen’s ’Political Song For Michael Jackson To Sing’.Omtalen af Michael Jackson er også en kærkommen lejlighed, til at vise en del af værkinstallationen ’The Michael Jackson Projekt’ (2004) af Edgar Arceneaux og Rodney McMillian, der er med på udstillingen ’Uncertain States Of America - American Art in the 3rd Millennium’, der kan ses på Herning Kunstmuseum frem til d. 30. juni 2007

Stil din radio ind på 98.8 FM eller 98.9 Hybrid i morgen kl. 18.00

Hvilken Bob Dylan sang er du?

Ved at svare på nogle spørgsmål på dette link, vil du få at vide hvilken Dylan-sang du er. Undertegnede var 'Tangled Up In Blue', der får disse ord med på vejen.

Sweet Soul Music

Lørdag var Kris Kristofferson´s ’If You Don't Like Hank Williams’ dagens namedroppingsang. Han havde ikke været karrig med at strø teksten til med countrystjerner. I dag en cadeau til soulmusikken. Mere bestemt, Arthur Conley´s debut og gennembrud fra 1967 'Sweet Soul Music'. Singlen er produceret af Otis Redding, der såmænd også bliver udmærket i et vers.

"Do you like good music
That sweet soul music
Just as long as it's swingin'
Oh yeah, oh yeah

Out here on the floor now
We're going to a go go
Ah dancin to the music
Oh yeah, oh yeah

Spotlight on Lou Rawls y'all
Ah don't he look tall y'all
Singin' loves a hurtin' thing now
Oh yeah, oh yeah

Spotlight on Sam and Dave now
Ah don't they look boss y'all
Singin' hold on I'm comin'
Oh yeah, oh yeah

Spotlight on Wilson Pickett
That wicked picket Pickett
Singin Mustang Sally
Oh yeah, oh yeah

Spotlight on Otis Redding now
Singing fa fa fa fa fa fa fa fa
Fa fa fa fa fa fa fa fa
Oh yeah, oh yeah

Spotlight on James Brown now
He's the king of them all, yeah
He's the king of them all, yeah
Oh yeah, oh yeah”

(c) Conley/Cooke/Redding

I modsætning til ’If You Dont Like Hank Williams’, har 'Sweet Soul Music' dog ingen chance for at blive spillet i torsdagens program på Mod Strømmen. Navnene indgår nemlig ikke i sangtitlen. Beklageligt nok.

Dear Mrs. Roosevelt

Mandag. Tre dage til torsdag og Namedropping i Mod Strømmen. Politikere og magthavere er en af kategorierne indenfor vort tema. Først nogle ord fra Woody Guthrie’s ’Dear Mrs. Roosevelt’. Sangen er skrevet kort tid efter den demokratiske præsident Franklin Delano Roosevelts død 12. april 1945. Han nåede således ikke at opleve afslutningen på Anden Verdenskrig.

”Dear Mrs. Roosevelt, don't hang your head and cry;

His mortal clay is laid away, but his good work fills the sky;

This world was lucky to see him born”.

I sent him 'cross that ocean to Yalta and to Tehran;

He didn't like Churchill very much and told him man to man;

This world was lucky to see him born.

He said he didn't like DeGaulle, nor no Chiang Kai Shek;

Shook hands with Joseph Stalin, says: "There's a man I like!"

This world was lucky to see him born”

Sagt uden for mange ord, er ovennævnte teksteksempler vist udtryk for de briller som Guthrie så verden igennem. Det var ikke kun den amerikanske venstrefløj, der i Roosevelt havde en præsident, som de mente talte deres sag. Under Roosevelts tid i embedet (1933-1945), mistede republikanerne også støtten fra tusindvis af den sorte befolkning, der ellers havde bakket op om partiet, siden Lincoln.

I 1997 udsendte den hollandske forfatter Guido van Rijn bogen ’Roosevelt’s Blues’, hvori han giver eksempler på mere end 100 blues- og gospelnumre, der basalt skildrer Roosevelt og den politik han stod for. Tjek i øvrigt denne fortegnelse over sange om politikere.

Wendy

Nedtællingen til programmet Namedropping fortsætter. I dag et vers fra Jesse Malin’s ’Wendy’ fra albummet ’The Fine Art Of Self-Destruction’ fra 2003.

”She liked Tom Waits and the poet's hat

Sixties Kinks and Kerouac

Through the night her tailights fade

Her selection never played”

Beatforfatteren Jack Kerouac er et af de navne, som mange sangskrivere sætter pris på at droppe i en tekst. Olesen-Olesen har nummeret ’Jack Kerouac i Jylland’ på deres debutplade ’Indenlands Udenbys’ fra 1997. Bevæger vi os til udlandet er listen lang.

Her nogle eksempler:

10.000 Maniacs - ’Hey Jack Kerouac’
The Go-Betweens - ’The House That Jack Kerouac Built’
Morphine - ’Kerouac’
Van Morrison - ’Cleaning Windows’
Richard Thompson - ’Sibella’
Beastie Boys - ’3-Minute Rule’
Belle & Sebastian - ’Le Pastie De La Bourgeoisie’

På Dharma Beat er der listet omkring 300 numre med referencer til Kerouac.

Watts 66

Charlie Watts fylder 66 år i dag. Hip hip hurra!

If You Don't Like Hank Williams

Mere til namedropping.

”I dig Bobby Dylan and I dig Johnny Cash
And I think Waylon Jennings is a table thumpin' smash
And hearin' Joni Mitchell feels as good as smokin' grass
And if you don't like Hank Williams, honey, you can kiss my ass

Omkvæd:
'Cause I think what they've done is well worth doin'
And they're doin' it the best way that they can
You're the only one that you are screwin'
When you put down what you don't understandI said,

I dig Roger Miller, Merle Haggard, George Jones
Shotgun Willie Nelson and them rockin' Rollin' Stones
And Jerry Lee's still gotta be the coolest in the class
And if you don't like Hank Williams, honey, you can kiss my ass.

Omkvæd:…..”

© Kris Kristofferson (1976)

Der er dem, der mener, at Kris Kristofferson pladekarriere gik i stå, da han fik medvind som skuespiller. Nummeret her er fra ’Surreal Thing’, der kom samme år som filmen ’A Star Is Born’ (hvorfra skumbadsbilledet med Barbra Streisand er hentet) blev lanceret. Det album er der vist ingen der husker. Filmen dukker derimod stadig op på en tv-station her og der.

Bo Diddley i bedring.

Den 13. maj fik Bo Diddley et slagtilfælde. Den 78-årige rock’n’roll banebryder er nu i bedring, og han er begyndt at lytte til Country & Western. Læs mere lige her.

Namedropping i Mod Strømmen

Da redaktionen på Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) satte sig for, at lave en temaudsendelse med navnet ’Namedropping’, var de første tanker denne blogger fik, hvordan legitimerer vi et emne, der hører sladderbladene til?

Ifølge et svensk leksikon er: ”Namedropping, bruket att nämna en eller flera personer eller företeelser i förbifarten. Namedropping är ofta ett sätt att simulera kunskap eller erfarenhet inom ett område utan att behöva sätta in de uttalade namnen i ett sammanhang. Ett annat retoriskt knep i syfte att försöka sprida misstro mot något man själv inte gillar kan vara att genom namedropping ständigt förknippa det med något som allmänheten har negativa åsikter om. Namedropping kan också användas av den som försöker skryta med ett flyktigt möte med en kändis.

1. Mötet bör ha ägt rum i andra eller tredje hand - typ "min systers expojkvän”. Kändisen får gärna vara av typen b-kändis, kultkändis eller föredetting, alternativt en större kändis långt före dennes karriär.

2. Mötet bör ha ägt rum utanför kändisens offentliga liv - till exempel i ett snabbköp eller på ett flygplan.

3. Mötet bör ha varit flyktigt och spontant. Att avsiktligt söka upp en kändis för meritens skull räknas inte riktigt.”Med definitionen på plads, var spørgsmålet, hvordan vi skulle bygge udsendelsen op? Tag fx et nummer som ’Celluiloid Heroes’ med The Kinks, her er der fuld valuta hvad angår opremsning af navne. Blot et enkelt vers for at tydeliggøre:

”Rudolph Valentino, looks very much alive,
And he looks up ladies' dresses as they sadly pass him by.
Avoid stepping on Bela Lugosi
'Cos he's liable to turn and bite,
But stand close by Bette Davis
Because hers was such a lonely life.
If you covered him with garbage,
George Sanders would still have style,
And if you stamped on Mickey Rooney
He would still turn round and smile,
But please don't tread on dearest Marilyn
'Cos she's not very tough,
She should have been made of iron or steel,
But she was only made of flesh and blood.”

Eller disse ord fra R.E.M.s ’It's The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine)’

”The other night I tripped a nice continental drift divide. Mount St. Edelite.
Leonard Bernstein. Leonid Breshnev, Lenny Bruce and Lester Bangs.
Birthday party, cheesecake, jelly bean, boom! You symbiotic, patriotic,slam, but neck, right? Right”

Begge numre er potentielle muligheder. Og så, dog ikke. Vi har nemlig sat endnu en klausul for os selv, idet navnet skal indgå i titlen. Lyt med torsdag d. 7. juni kl. 18.00 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).