Årets anden udsendelse er én af
de årligt tilbagevendende. Mange rockmusikere er ved at nå den alder, hvor de
mere eller mindre naturligt falder fra. For jazzmusikernes vedkommende begyndte
det for mange år siden. Torsdag d. 9. januar har vi reserveret til at sende en
hilsen til dem vi mistede i 2013. Eller så mange som vi kan nå på de to timer,
vi råder over.
Lyt med mellem kl. 18-20 på 98.9
FM eller stream udsendelsen direkte.
Øverst: Lou Reed og John Cale
pre-Velvet Underground med bandet The Primitives. Lou Reed er her ikke længere.
John Cale er her gudskelov endnu. Tredjemanden, trommeslageren Walter De Maria,
mistede vi også sidste år. De Maria slog sig, efter en meget kort musikkarriere, på
kunsten. Han blev især kendt som billedhugger, men hans store land-art projekter,
står der også et vist ry om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar