Blogger Widget

tirsdag den 23. august 2016

The Love Coffin i Mod Strømmen


The Love Coffin har snart en ny ep ude på Flammekaster Records. Den kommer til at hedde ’Buffalo Thunder’ og rammer gaden i begyndelsen af oktober. Inden da, skal bandet på en turné rundt i Europa, der blandt andet tager dem forbi Liverpool Psych Fest i slutningen af september.

Jeg har på intet tidspunkt lagt skjul på, hvor meget jeg holder af deres beskidte take på storladen rock. Vidderock er formentlig et bedre ord, fordi jeg hører mange referencer fra OZ-rocken fra midten af firserne. Eller det gjorde jeg, i al fald på ’Veranda’-ep’en, der udkom sidste år. Ikke bandet Midnight Oil, hvis nogle skulle få den hæslige tanke, men mere orkestre som The Triffids med videre. Nu slår det mig pludselig, at jeg vist bruger de samme sammenligninger, som da jeg skrev om bandet for to år siden, hvor det også var på vej forbi vort radiostudie. Med titlen på den kommende ep i tankerne, skal jeg måske begynde at kalde det prærierock. ’Buffalo Thunder’ får under alle omstændigheder undertegnede til at tænke på grandiose landskaber og monumentale horisonter.

Nu på torsdag, d. 25. august, kl. 18.00, kommer The Love Coffin atter på besøg. Det har lovet at tage ét, hvis vi er heldige, to numre med fra den nye plade. Lyt med på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Her den udsøgte playliste fra november 2014, hvor gruppen seneste var på visit:

1. Prurient - Many Jewels Surround The Crown (2011)
2. The Celibate Rifles - Electravision Mantra (1989)
3. Thin White Rope - Not Your Fault (1987)
4. Skinny Puppy - One Time One Place (1986)
5. Love Battery -  Highway Of Souls (1991)
6. The Terminals - That Thing Upstairs Is Not My Mother (1992)
7. Psychic TV - Paris (1986)
8. True West - I’m Not Here (1983)
9. The Jacobites - Big Store (1984)
10. Bongwater - Pentagon (1991)
11. The Love Coffin - Sheets Of Ice (2015)
12. Jeremy Gluck - The Proving Trail (1987)
13. Several Things - Have You Met Me (2013)
14. Кино - Закрой за мной дверь, я ухожу (1988)
15. The Church - Lustre (1992)
16. Breaux Freres - Jolie Blonde (1929)


Ingen kommentarer: