…og ønsker spillestedet Global
tillykke med ti års dagen i morgen.
Herover er det den haitianske
voodoogruppe. Chouk Bwa Libète, der har ladet sig fotografere foran det lille spillested på Nørrebro. Global har nemlig opnået en så stor anseelse i the worldmusic
circuit, at kendte orkestre og artister, selv ønsker at optræde der, selvom
økonomien kan være stram. I dette fødselsdagsinterview fra Modkraft, er der et
bud på, hvorfor det kan lade sig gøre.
Dagen bliver fejret med et fint
besøg fra Kap Verde. Øgruppen, der ligger ca. femhundrede kilometer ud for
Afrikas vestkyst, og som var knudepunkt for den portugisiske slavehandel. Efter nellikerevolutionen i 1974 blev østaten
selvstændig. Under det portugisiske herrevælde spirede den særegne, harmonika-baserede
Funana-stil frem i landdistrikterne. Den blev et symbol på kampen for Kap
Verdes uafhængighed. Det brød portugiserne sig selvfølgelig ikke om. Funana
blev forbudt og det fik store konsekvenser for musikere, hvis de blev taget på
fersk gerning, mens de udøvede den dansevenlige, bandlyste genre. De risikerede
både tortur og fængselsstraf.
Det er netop en af Funanaens mestre,
der kommer forbi. Hans navn er Victor Tavares, men er bedre kendt som Bitori.
Han har været med i fem årtier, selvom han første indspillede sit debutalbum,
som 59-årig, i 1997. Den udgivelse har plademærket Analog Africa, der har
specialiseret sig i at indsamle og udgive rå, funky og psykedeliske musik fra
Afrika og Latinamerika fra 60'erne og 70'erne, genudsendt fornylig.
Aftenen byder også på et dj-sæt
fra herrerne bag Analog Africa, samt det danske afrobeat-orkester, The
KutiMangoes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar