På fredag udkommer Roxy Jules
III. Roxy Jules er Julie Runas alter ego. Jeg ved ikke, om man direkte kan tale
om, at Roxy Jules er en integreret del af Julie Runa, men der er i al fald det
navn, hun laver musik under.
Hvor de tidligere to plader har været
selvudgivelser, har Runa nu indgået en aftale med det københavnske plademærke Nordic
Music Society, der blandt andet arbejder sammen med Cody, The Warmongers og Southern
Gothic Tales. Forhåbentlig kan samarbejdet få Roxy Jules følelsesfulde, lidt indadvendte elektroniske
beat-orienterede støjrock ud til et bredere publikum. Det tyder det på. Førstesinglen
fra pladen, ’Rubies & Blood’, har været pænt repræsenteret på musiksider,
både nationalt som internationalt.
Stil ind i morgen, torsdag d. 20.
oktober, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.
Foto: Thomas Rasmussen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar