Sagt med det samme. Mod Strømmen
sender ikke direkte på torsdag. Udsendelsen I skal høre er optaget sidste fredag.
Dagen før, at aarhusianske Trader spillede deres københavner-debutkoncert på
Loppen. Det skete ved Part Time Party Times, hvor Soft Walls, Brooch og Tears ligeledes
var at finde på plakaten.
Én af de første tanker, der løb gennem hovedet på mig, da jeg hørte et nummer fra Traders debut-ep sidste efterår, var følsom støjrock. Den tanke kunne bandet godt følge mig i, selvom de selv brugte nogle andre og mere bramfrie og vovede ord om deres musik.
Debuten har også fået flotte ord med på vejen. Undertoners anmelder Kristian Jensby, afslutter sin anmeldelse af med denne nette passus :
”Hermed fremstår Traders debut-EP som en vellykket indierock-bedrift, hvor pladens gennemsyrende lo-fi-æstetik ikke overskygger Traders evne til at skrive stærke guitar-fokuserede numre, og med en beskeden spilletid på ca. ti minutter kan Trader EP’en sagtens tåle et omgående genhør.
Stil ind nu på torsdag, d. 13.
februar, kl. 18.00, på FM 98.9 eller via den direkte livestream eller via
TuneIn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar