“Sometimes is easier to be polite, than it is to be rude”

’Getting To Dylan’ er en dokumentar fra 1986, hvor et BBC-hold kæmper en hård kamp for at lave et interview med Bob Dylan, mens han er i gang med at indspille trekantsdramaet, ’Heart Of Fire’. Filmen blev lavet i England og Canada. Den fik en meget dårlig modtagelse. Dylan har senere skrevet dramaet ude af sin værkfortegnelse.

Ikke desto mindre, er det værd at følge tv-crewet, der til sidst får et ret interessant interview i hus med Dylan. Måske især, fordi Bob Dylan selv har betegnet årene i midten af firserne som et absolut lavpunkt i karrieren. Eller som han udtrykker det i selvbiografien ’Chronicles’ om ‘The True Confessions Tour’, som han og Tom Petty and the Heartbreakers var på i 1986; “Tom was at the top of his game and I was at the bottom of mine… I was what they called over the hill”

Desværre er det ikke muligt at dele dokumentaren, men klik her, så dukker den op.

Beat 2016. Playliste 15. december 2016

1. Kid Congo & The Pink Monkey Birds - We Love You (La Araña Es La Vida)

2. Mountains And Rainbows - Dying To Meet You (Particles)

3. The Dwarfs Of East Agouza - Hungry Bears Don't Dance (Bes)

4. Violent Femmes - Issues (We Can Do Anything)

5. Spacin’ - Titchy (Total Freedom)

6. Kim Salmon - Already Turned Out Burned Out (Slow Burn) (My Script)

7. Hiss Golden Messenger - As The Crow Flies (Heart Like A Levee)

8. Steve Gunn - Full Moon Tide (Eyes On The Lines)

9. Freakwater - Velveteen Matador (Scheherazade)

10. The Julie Ruin - Planet You (Hit Reset)

11. Parquet Courts - Human Performance (Human Performance)

12. The I Don't Cares - King Of America (Wild Stab)

13. Less Win - Where You Lay Your Hand (Trust)

14. Big Mess - One More Year (You Know I Care)

15. Orcas - Jeg Har Glemt Noget (Tunge Sten)

16. Iggy Pop - American Valhalla (Post Pop Depression)

17. Dinosaur Jr. - Be A Part (Give A Glimpse of What Yer Not)

18. Jacob Lyst - Hans-Henrik Siig (ikke udgivet mp3)

19. Loretta Lynn - White Christmas Blue (White Christmas Blue)

20. Tyrannamen - My Concrete (Tyrannamen)

21. Teenage Fanclub - The Darkest Part Of The Night (Here)

Det sker i dag. Beat 2016 i Mod Strømmen

2016. Annus horribilis for rockmusikken? Ja, men der kommer stadigvæk masser af fænomenale skiver. Bowie, Cohen, Prince, Haggard, Martin med mange flere hørte en anden tid til. De toppede i tresserne, halvfjerdserne og firserne. Det er selvfølgelig trist at miste sin ungdom. At overvære den dø. Men vi har entret et nyt afsnit i rockkulturens historie, hvor ikonerne begynder at falde fra, lidt efter lidt, indtil hele kuldet er væk.

De seneste dage, har jeg omtalt nogle udgivelser, der formentlig ikke havner på min årsliste. I dag vil jeg fremhæve to danske orkestre, der albumdebuterede i år, og som begge lover godt for fremtiden. Begge er godt i gang med den såkaldte svære to’er. Det ene af ensemblerne har faktisk allerede optaget den. Det andet har flere numre klar og går i studiet i det nye år. Begge flirter i øvrigt i større eller mindre grad med musik ude fra den store vide verden. De har også det til fælles, at de begge har besøgt Mod Strømmen i løbet af 2016.

Debre Damo Dining Orchestra har deres ethio-jazz, krautrock, something kørende, med tryk på kørende, som her i ’Ubahn In Addis’. Bandet har lige været i Woodhouse Recording for at indspille deres nye plade med Per Buhl Acs ved roret:

Red Lama debuterede med ’Dreams Are Free’ i år. De stiller op i et klassisk rockoutfit med sanger, to guitarister, bassist, organist, trommeslager og perkussionist. På pladen finder man et ”cover” af den iranske guitarist, sanger og banebryder indenfor rockmusikken i det næststørste land i Mellemøsten, Kourosh Yaghmaei. ’Dar Enteha’ udkom oprindelige som b-side til ’Saraabe Toe’ i 1975:

Nu er jeg endelig fremme ved hensigten med dette indlæg. I aften sender Mod Strømmen Beat 2016. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (5)

Alejandro Escovedo begyndte med at spille punk i San Francisco-bandet, The Nuns. Siden slog han sig på rootsrock med Rank & File og The True Believers. I år udgav han sin tolvte soloplade, ’Burn Something Beautiful’, der umiddelbart lyder som et klassisk Escovedo album. Men, og nu skal der jo være et men, efter tre fine plader med producer Tony Visconti ved roret og et band forankret i guitarist Chuck Prophets lyd, har han på nu slået kludene sammen med Peter Buck fra hedengangne REM og Scott McCaughey fra Young Fresh Fellows og Minus 5. D’herrer har produceret og co-skrevet pladen sammen med Escovedo.

Det har ligesom givet pladen en mere potens atmosfære, hvor Escovedos påvirkninger fra punk og glam træder tydeligere frem. På den anden side fremstår den også mere poppet end forgængerne. ’Burn Something Beautiful’ er et begavet album, der udviser lige dele ærlighed, hjerte og gejst.

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (4)

Skurrende guitarer og et drømmende udtryk. Ikke ulig Mac DeMarco. Australske Angus Stone lod første gang høre fra sig under pseudonymet Lady Of The Sunshine tilbage i 2009. I 2012 kom et album under hans eget navn. På årets udgivelse, ’Honey Bones’, kalder han sig Dope Lemon. Det er en cool samling af sange. Nuancerede, transcendentale og reflekterende. Den plade hører måske til blandet 2016s bedste?

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (3)

Jeg er ikke ude på at fornærme nogen. Slet ikke. Bowies betydning for den moderne rockmusik er evident. Men ’Blackstar’ kommer ikke med på min top 15-20 stykker. Albummet udkom to dage før Bowie døde af leverkræft, d. 10. januar. Anmeldelserne var trykt, men flere kritikere måtte på arbejde igen, i og med der med ét var tale om en dødsmesse. 

The Thin White Dukes sidste værk sat i scene med nogle, for mig, ukendte jazzmusikere fra New York og tildels bygget over hans off-Broadway musical, ’Lazarus’. Jeg ved godt, at David Bowie har eksperimenteret med jazz mange gange tidligere. John Coltrane, Eric Dolphy og The Beat Generation har han selv nævnt som inspirationer. Immervæk. ’Blackstar’ er ikke blandt Bowies fedeste og dén er heller ikke én af de bedste udgivelser fra i år.

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (2)

Hold kæft, hvor hørte jeg dette album meget, da det udkom i februar. Dét varede en måneds tid eller deromkring. Siden gik det så som så. Det gik i stå. Og dét er først nu, hvor jeg ser tilbage på 2016, at jeg er kommet i tanke om debutpladen med Heron Oblivion.

Alt omkring pladen var ellers forbilledligt. Bandet består af Ethan Miller (Comets On Fire, Howlin’ Rain og Feral Ohms), Noel Von Harmonson (Comets On Fire, Sic Alps og Six Organs Of Admittance),  Charlie Saufley (Assemble Head In Sunburst Sound) og Meg Baird (Espers). Ét kollektiv, jeg hjertens gerne ville bo i. Desværre forsvandt Heron Oblivion ud i tågerne for mig, som året skred frem. Men dét er der sikkert en god grund til, jeg har bare ikke fundet den endnu...

Skiver, der formentlig ikke ender på min liste over de bedste i år. Beat 2016. Optakt. (1)

Selvom Dwight Yoakam har valgt at gå tilbage i sit eget sangkatalog og genindspille en række kompositioner + ’Purple Rain’ af Prince til 2016-albummet. ’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’, ja, så gør han det med så meget charme, at det har været én af de udgivelser, jeg er vendt tilbage adskillige gange, siden den udkom i september.

Én ting, må man sige om Yoakam, han har aldrig trakteret sin højtelskede Bakersfield-sound som en museumsgenstand. Selv ikke, da hans alt andet end vellykkede forsøg på - som helt ung urban cowboy - at slå igennem i Nashville faldt til jorden, fordi alle pladeselskabsmogulerne ikke mente, at hans musik kunne sælges, solgte han ud. Det var honky-tonk han ville spille og sådan er det stadig.

’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’ er et stærkt og kraftfuldt stykke arbejde, der emmer af både lidenskab og sjov. Og til trods for, at Yoakams bluegrass-version af ’Purple Rain’, for flere nok vil tangere en joke, så vrider han, for undertegnede at høre, så megen ensomhed og tab ud af den sang, at det faktisk gør ondt.

Skalkeskjul. Playliste 8. december 2016

1. Skalkeskjul - Motivet Ukendt (2016)

2. The Clash - Jimmy Jazz (1979)

3. The Jam - Start (1980)

4. Kinks - David Watts (1967)

5. Echo & The Bunnymen - Rescue (1980)

6. Pixies - La La Love You (1989)

7. The Coral - Simon Diamond (2002)

8. The La's - I Can't Sleep (1990)

9. Skalkeskjul - Mindevej (2016)

10. Happy Mondays - Step On (1990)

11. The Smiths - Nowhere Fast (1985)

12. XTC - Making Plans for Nigel (1979)

13. The Last Shadow Puppets - The Bourne Identity (2016)

14. Fribytterdrømme - Kosmonauten (2015)

15. Skalkeskjul - Symfonien Til Dagen Der Gik (2016)

Young og Fannies, mest af alt nok det sidste.

Denne demo fra københavnske Birds In Flight er right up my alley, som det så poetisk hedder.

Københavnerpunk på Maximum RocknRoll Radio

Præsenteret af én arrangør af K-Town Harcore Fest og indehaveren af fanzinet, 'Living In The City'. Optaget og produceret i Ungdomshuset på Dortheavej. Udsendelsen blev sendt fredag d. 4. december.

Intro song:

SODS - Copenhagen

Before K-Town Was a Thing…

BRATS - I Do What I Wanna Do

ADS - Waiting for the War

KALASHNIKOV - Famler Sig Frem

The Birth of K-Town Hardcore

AMDI PETERSENS ARMÉ - En Borger Af Samfundet

ASBEST - Astumpet

PARAGRAF 119 - Fingrene Væk

GORILLA ANGREB - København I Ruiner

Mid-2000s Moshpit Fuel

NO HOPE FOR THE KIDS - Suicide City

BOMBEREGN - No Tomorrow

NUCLEAR DEATH TERROR - The Darkest Age

DEATH TOKEN - All Dreams Are Nightmares

New Wave of K-Town Hardcore

DOGMATIST - Small Roads

HALSHUG - Sort Sind

JUNTA - Krigen Kommer Snart Til Europa

THE WAR GOES ON - This Shitty Life

PLANET Y - Sort Verden

BIG MESS - Twenties

MOTH - Synthetic Hands

Outro song:

NIGHT FEVER - New Blood

Lyt og læs mere herunder

Skalkeskjul i Mod Strømmen

Jeg er i tvivl om, hvornår jeg hørte om Skalkeskjul første gang. Mon ikke det var sangen, ’Buldrer Afsted’? Eller var det via Fribytterdrømme, der mere eller mindre har adopteret det unge Kolding/Vejle-band? Anyway, jeg kunne godt lide deres take på den dansksprogede rockmusik, der i pressen bliver kaldt psykedelisk, sådan er det jo i disse år. For mig at høre udbreder referencerne sig ikke desto mindre over langt flere stilarter, 70’er aftapning og gang i gaden. Selv skriver bandet, at de er inspireret af ”brugte vinyler, tomme lommer, dårlig kaffe og røg, middelmådige byture, vinterslud i sommerregn, dårlig politik og mudderkast”

De seneste år, har Skalkeskjul spillet et hav af liveshows over det ganske land. I september 2015, udsendte de debut-ep’en ’Hopladi & Gemmeleg’, der i år er fulgt op af album-debuten ’Motivet Ukendt’

Lyt med nu på torsdag, d. 8. december, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

’Musik’

”Der er intet til hinder for musik,

der er friskere end jordens salt. –

Du kan få den fra, hvor du vil,

du kan simpelthen høre alt –

og lave musik deraf,

hvis du kan høre den –

men det er det sværeste, der er til;

at høre, hvad ikke er til.”

- fra ’Schades Højsang’, 1958

Debre Damo Dining Orchestra. Playliste 1. december 2016

1. Debre Damo Dining Orchestra - Ubahn in Addis (2016)

2. Neu! - Hallogallo (1972)

3. Don Cherry - Utopia & Visions (1972)

4. Getachew Mekuria - Aha Gedawo (1972) (2016)

5. King Crimson - 21st Century Schizoid Man (1969)

6. Debre Damo Dining Orchestra - Subterranean 3 (2016)

7. Slayer - Seasons In The Abyss (1990)

8. Curtis Mayfield - (Don't Worry) If There's A Hell Below, We're All Going To Go (1970)

9. Dexter Story - Yene Konjo (2015)

10. Snoop Dogg - Murder Was The Case (1994)

11. Black Sabbath - Hole In The Sky (1975)

12. Debre Damo Dining Orchestra - Where Pyramids And Space Collide (2016)

37 mere eller mindre vanvittige historier om Bob Dylan.

Først en fra årets absolut bedste rockbiografi:

”Bob Mehr’s Trouble Boys: The True Story of the Replacements is one of the best recent rock biographies. It’s also got a great little Dylan story. The Replacements were recording in the same studio in Hollywood as Dylan, then working on Under the Red Sky. And one day, Dylan showed up at the younger band’s session. Mehr quotes engineer Clif Norrell: “He was saying, ‘My kid loves you; my son’s really into your band.’ You could see [the Replacements’] eyes light up, and then Dylan goes, ‘You’re R.E.M., right?’””

En fra Ian McLagans selvbiografi, ‘All The Rage.’:

“Dearly departed keyboardist Ian McLagan did a stint in Dylan’s backing band in the early ’80s, an experience he shared in his memoir, All the Rage.  Turns out Bob was a tetchy bandleader. Before a gig in Rome, Dylan appears in the band’s dressing room wearing “a black drape jacket with a white high-collar shirt.” McLagan tells him, “You’re looking very Byronic tonight” and is then confused when Dylan stews over the comment for several days. Almost a week later, in Barcelona, Dylan asks, ‘Hey, Ian, at the show in Rome, why did you call me moronic?’””

Flere historier herunder…