tirsdag den 7. november 2006
Barliv med Jan Sonnergaard. Mod Strømmen torsdag d. 9. november 2006.
Den 21. oktober havde skuespillet L.O.D.P.C.O.F. (Liv Og Død På Café Olfert Fischer) premiere på Mammutteatret. Stykket er skrevet af Jan Sonnergaard, som torsdag d. 9. november kommer forbi Mod Strømmens studie fra kl. 18.00 – 20.00 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) på Christianshavns Kanal.
Teamet for udsendelsen er ”Barliv”, med hvad det indebærer af druk, liderlighed, råddenskab og måske skyld og skam. Udsagn som også er ledemotiver i L.O.D.P.C.O.F. ”Stykket er fra min side tænkt som en parodi på de rollespil, forskellige klasser og professioner foretager i det eneste tilbageværende offentlige rum i Danmark: Baren” har Jan Sonnergaard selv sagt om forestillingen. Undervejs i programmet vil samtalen blive krydret med musik, der på den ene eller anden måde har referencer til Barlivet.
Hvis der er nogen, som kunne tænke sig at vide, hvor fotografiet af Jan Sonnergaard er fundet. Så gå ind på digteren Janus Kodals side A Paradise Of Poets. Her kan du finde hele billedekavalkader af danske forfattere og digtere på druk. Dog ingen af vores gæst, lyt med på torsdag 9. november.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar