Når selv en af de mange metrologer på en af vor nationale TV-stationer, begynder at fremsige Henrik Nordbrandts kvad "Året har 16 måneder: November" fra digtsamlingen "Håndens Skælven i November" fra 1986, er der ikke andet at gøre end, at råbe ud i stuen, køkkenet, soveværelset, børneværelset eller hvor man har valgt at se vejrudsigten; "Hej, det er trængt ind!"Ikke et ondt ord om Henrik Nordbrandt. Det skulle da lige være, at denne blogskribent savner en opfølger til hans politiske thriller fra 1983 "Finckelsteins Blodige Bazar".
I stedet for at gå den velmenende metrolog i bedene, kommer her en mindre sentens fra Søren Ulrik Thomsen, som i dette tilfælde rækker langt ud over november.
Han kan ikke se
en hånd for sig
men han kan
mærke den
i mørket.
Tjek iøvrigt Janus Kodals underholdende billedeserie side A Paradise Of Poets, hvor fotografiet af Søren Ulrik Thomsen er nappet fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar