Kendetegnede for alle tre er kærligheden til det organiske og repetitive. Flowers Must Die hører til i den tunge ende af skalaen, med lange udsyrede guitarexcesser. Selv kalder de stilen improviseret psykedelisk space-blues.
Instrumentalorkestret Hills har en sjat af det samme, men det er dog som om, at når man venter en drejning over mod mere stenede, psykedeliske stemningslandskaber, så tager prog-rocken over, hvilket ikke altid falder lige heldigt ud. Men igen, bedømmelsen bygger kun på få gennemlytninger. En chance bør de have.
Sveriges Kommuner & Landsting (SKL) er folk-psych med tydelig afsæt i svensk tradition. Instrumenteringen er elektriske og akustiske guitarer, MOOG og Hammondorgel, violiner og mandoliner m.v. SKL behøver i grunden ikke så meget omtale, fordi det er muligt at hente deres fortrinlige uudgivne cd ’Spelar’, via dette link.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar