Blogger Widget

lørdag den 10. december 2011

Spilleliste med numre fra årets udsendelser i Mod Strømmen (1 af 2)



1. Ted Taylor – ‘(Love Is Like A) Ramblin Rose’ (1965)

2011 blev indledt med temaet ’Sort musik’. Gæstevært Anders Grøn aka Fuzz Daddy, havde fundet denne singleperle frem med Ted Taylor.  ’(Love Is Like A) Ramblin Rose’ er senere indspillet af blandt andet MC-5 og Primal Scream.

2. The Cramps – ’Human Fly’ (1979) 

Jeg ved ikke, om jeg indirekte har ladet mig påvirke af den tv-reklame, der kører for øjeblikket, hvor ’Human Fly’ bliver brugt som underlægningsmusik.  Under alle omstændigheder tåler det altid et genhør. Fra udsendelsen med Radio Saigon.

3. Kate Bush – ’Babooshka’ (1980)  

Forfatteren med meget mere, Nikolaj Zeuthen, spillede i et lidt utraditionelt program for Mod Strømmen denne single. Udsendelsen bød også på Anne Linnet, Istanbul Express og The Mills Brothers.   

4. Captain Beefheart & The Magic Band  - ’Low Yo Yo Stuff’ (1972)  

Et af Mod Strømmens faste holdepunkter i januar er programmet, hvor vi hædrer det forrige års døde rockstjerner. Beefheart gik bort i 2010.

5. ICEAGE – ‘Remember’ (2011)

Tør godt love, at vi kommer til at høre mere fra ‘New Brigade’, når vi på torsdag, d. 15. december, sender ’Beat 2011’.  ICEAGE var forbi den 3. februar.

6. 4 Guys From The Future – ’Cutting Your Heart Out’ (2010)

Dette krautrock-inspirerede instrumentalnummer fra 4 Guys From The Future’s debutplade, ’Under The New Morning Sun’, er måske lidt misvisende for den lyd gruppen står for. Det virker dog aldeles fortrinligt som bindeled mellem ICEAGE og Lee 'Scratch' Perry & Keith Richards. Det skal blive spændende at følge 4 Guys From The Future’s felttog i Frankrig, hvor de har fået forrygende anmeldelser.

7. Lee 'Scratch' Perry & Keith Richards – ‘Heavy Voodoo’ (2008)

Fra temaprogrammet ’Det okkulte’, hvor min medvært Jamie Mason fik - det for mig ukendte samarbejde - presset ind imellem The Neville Brothers og Masshysteri. Tak.

8. Japan – ’Adolescent Sex’ (1978)

Engelske Japan hører ikke til de orkestre, jeg har opsøgt. Endsige dyrket. Jeg kan huske en lp fra begyndelsen af firserne, der blev spillet til selskaber. Og så ved jeg, at David Sylvain har en fanskare, der er ligeså loyale, som heavy-metal disciple. Til mit forsvar, skal jeg fortælle, at jeg, siden The Floor Is Made Of Lava spillede ’Adolescent Sex’, da de var på besøg i begyndelsen af marts, har fået rådet en smule bod på det. Der er måske håb forude?

9. Wire – ’Another The Letter’ (1978)

Tom Verlaines ’Postcard From Waterloo’ var egentlig tiltænkt at skulle repræsentere temaudsendelsen ’Breve & postkort’. Det fungerede bare ikke rigtig med de tilstødende numre. Det gik straks bedre med Wire.

Cola Freaks

10. Cola Freaks – ’Sniper’ (2010)

Årets første ’Shoot From The Hip’-udsendelse blev skudt i gang med dette kraftfulde udlæg. Fremragende valg af Thomas Løppenthin.

11. Steely Dan – ’Do It Again’ (1972)  

Måske ikke den fødte overgang, men den virker sgu’. Da digteren Nicolaj Stochholm, der i år har udsendt ’Odefabrikanten’, præsenterede Steely Dan, mener jeg, han sagde noget i retning af at det var en guilty pleasure. Det er i så fald én, han deler med mange andre. Inklusiv undertegnede.

12. Fontän – ’Neanderthaler’ (2009) 

Fra udsendelsen ’Post-Roskilde 2010’. Jeg fik desværre ikke set den svenske duo på festivalen. ’Neanderthaler’ er et skidegodt bud på, hvordan man kan blande klassisk svensk syrerock og et moderne, elektronisk udtryk.

13. Dan Melchior's Broke Revue – ’(It's The) New Dark Ages’ (2010)

Fra et af 2011’s mest løse temaer. ’New’ skulle indgå i titlen.

14. Kiss – ’Detroit Rock City’ (1976)

Fra programmet med Moonless, havde jeg valget mellem en masse tungrock fra halvfjerdserne. At det blev Kiss´ lidt glamagtige ’Detroit Rock City’, der bygger på en sandfærdig historie om en fan, der blev dræbt ved et biluheld på vej til en koncert med bandet, beror alene på, at jeg ikke havde hørt det i mange, mange år.

15. Solomon Burke & Gillian Welch – ‘Valley Of Tears’ (2006)

Rendyrket country fra udsendelsen med A Fistful Of Dollars. Bandet står bagved Little Village Country Music Club, der én gang månedligt samler store og små i en hyldest til steelguitaren og dens underværker i Christianshavns Beboerhus. Næste gang er 1. februar 2012.

16. De Høje Hæle – ’Avantgarde Symfoni’ (2010)

Det lå ligefor at spille De Høje Hæle i forbindelse med vor optaktsudsendelse til Roskilde 2011. Publikums reaktion på festivalen tydede da også på, at ’Hælene’ havde været længe ventet.

17. Dengue Fever – ‘Cement Slippers’ (2011) 

Trashet tresserlyd. Albummet ’Cannibal Courtship’ kandiderer stærkt til en plads på top-ti for i år. Fra ’Shoot From The Hip #2’.

18. Bob Dylan – ‘This Old Man’ (1991)

Bob Dylan fyldte 70 i år. Det brugte vi to gode timer på at fejre. Vi kunne med lethed have brugt dobbelt så meget tid eller mere.

19. Del Tha Funkee Homosapien – ‘Catch A Bad One’ (1993) 

Det kan godt lade sig gøre at spille hip-hop efter Dylan. Fra en majaften i selskab med Reverend Shine Snake Oil.


20. The Flaming Sideburns – ‘Street Survivor’ (2001)

De sidste fire udsendelser før sommerferien viede vi til nogle af de pladeselskaber, der snart i mange år har gjort YourSpace-teltet på Roskilde Festivalen til mit tilflugtssted, når jeg har behov for at lade op mellem koncerterne. Vi lagde for med Bad Afro. Hallelujah Rock 'N' Rollah!

21. Green Pitch – ‘You Caught My Eye’ (2011) 

PonyRec’s nye stjerneskud.

22. Trust – ’Machina Mundi’ (2011)

Trust’s math-rock plade fra i år, ’From Light Into Mass’, får stadig roser fra nær og fjern. Musikken er blevet kaldt krævende at lytte til. Fra udsendelsen med Play/Rec.

23. Papir – ’Lykk Trep-r Hi-losé’ (2010)

Papir har lige sendt dobbelt-lp’en ’Stundum’ på gaden. Den har jeg ikke hørt endnu. ’Lykk Trep-r Hi-losé’ fra debutpladen er et over otte-minutter langt kosmisk udstyrsstykke. Så er der serveret. Fra programmet Skt. Hansaften med Red Tape. Det sidste før sommerferie.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godt lavet. Lyder meget godt!

Jammymason

HHS sagde ...

Tak :-)