Alt var lagt til rette for
Oakland-trioen Bare Wires, da de skulle spille på South By Southwest sidste år.
De var i rotation på den landsdækkende, amerikanske radiostation NPR, ligesom
de havde prydet forsiden af SF Weekly. Et eller andet gik der dog galt i Austin.
Frontmanden Matthew Melton vil helst ikke tale om det. Kortfattet har han fortalt,
at "Some things aren't made to go
forever".
’Videre, videre’, kunne godt være
Meltons leveråd. Bare Wires nåede vist at udgive fire album i deres korte
levetid og allerede en månedstid efter opløsningen af bandet, stod Melton klar
med et nyt orkester, Warm Soda. Dem hørte jeg for første gang med en hurtig og charmerende
udgave af ’I’m Waiting For The Man’, på den fine hyldest til Bananpladen, der
blev udgivet på Jon Dwyer fra Thee Oh Sees’ label, Castle Face Records, i
efteråret 2012.
I den forløbne uge udkom Warn
Soda’s debutplade, ’Someone For You’, på Castle Face. Kassettebånd kan
rekvireres fra Burger Records. Udtrykket er ikke så langt fra Bare Wire. Eller Mikal
Cronin, King Tuff, Gentleman Jesse, Ty Segall og de mange andre hurtigarbejdende
og gudsbenådede fornyere af garagepop/rock i USA i disse år. Et par dage med forår
i luften og knivskarp powerpop er en god kombination.
Her ’Busy Lizzy’, der er den
seneste video fra pladen:
Tag også lige at hør ’Spellbound’
og ’Waiting For Your Call’:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar