Jeg har det ikke nemt med
supergrupper. På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen, der for alvor
har betydet noget for mig. Gennem tiden har der været et par superduoer. Tæller
de? Amerikanske Diamond Rugs eller bare D. Rugs er et nyt og forrygende bandbekendtskab
for mig. De debuterede i 2012, men det er først gruppens andet album, ’Cosmetics’, fra i år, der har taget mig med bukserne nede.
Diamond Rugs blev dannet tilbage
i 2011, da Ian Saint Pé, tidligere Black Lips-guitarist, John McCauley fra Deer
Tick og Bryan Dufresne fra Six Finger Satellite, var godt i gang med at tømme
en hotelbar på Rhode Island. Det er nok, hverken første eller sidste gang i
verdenshistorien, at man i en fremskreden brandert er blevet enige om at danne et
punkrock-orkester. Forskellen er bare,
at det blev til noget. Omend ikke punk, så noget andet.
Siden fik de Robbie Crowell fra
Deer Tick, Hardy Morris fra Dead Confederate og Steve Berlin fra Los Lobos med
på vognen. Debuten blev optaget over ti dage i Playground Sound Studio i
Nashville. Sidste sommer tog de tilbage og indspillede ’Cosmetics’.
Det er der kommet en snottet og
smækfed omgang rock’n’roll ud af. Guitar bas og trommer. Horn, synth og orgel. Hvis
man ikke orker en hel plade, så hør bare åbningsnummeret ’Vodoo Doll’ og balladen ’Ain’t
Religion’, så skal resten nok komme senere…
Hov. Min uforbeholdne undskyldning
til The Baseball Project, dem jeg glemte i farten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar