Blogger Widget

mandag den 16. marts 2015

Molly i Mod Strømmen


Udfra de tre fremragende tracks, som jeg har fået tilsendt med trioen Molly, tør jeg uden den mindste slinger i valsen sige, at Hüsker Dü og Dinosaur Jr. er centrale inspirationskilder. Det var vist også de grupper som Jan Damage Petersen spandt en ende over, da han spillede et nummer med bandet i en udsendelse, der blev optaget under Mod Strømmens julefrokost sidste år. Dét program bliver formentlig aldrig formelt tilgængeligt. Al for megen øl og snaps etc. etc.

Molly består af sanger/guitarist Malte Hill, bassist/sanger Tobias Thomsen og trommeslager Mathias Sarsgaard. Bandet har eksisteret siden 2012 og er et regulært do-it-yourself-projekt. Debutsinglen er optaget under debutkoncerten i kælderen under Floss i Indre By. Split 12”eren, ’Wasteful Hours’, sammen med India, De Rå og Future Primitive, er indspillet i en forladt Netto i Sorø. EP’en ’Hernia’ blev til i Vibe Factory Studio, mens den snartkommende plade ’Peach Melba’ er et produkt af øvelokalet på Nørrebro.

Mollys nye musikvideo ’Bagu, Bagu’, der er lavet på et budget omkring 60 kr., er så småt begyndt at rykke i udlandet. Noisy drager blandt andet disse paralleller:

“Power pop is so chill these days. Maybe its the Replacements reunion or the resurgence in punk rock in general, but it seems like the entire world has just woken up and realized that Weezer's blue album was kind of tight. Copenhagen's Molly defy those hyper-basic conventions found in the rest of the herd with their new video for "Bagu Bagu."


Stil ind nu på torsdag, d. 19. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ingen kommentarer: