Blogger Widget

søndag den 21. februar 2016

Big Mess: ’One More Year’


Hurtigrock med klar reference til firserne. Københavner-kvartetten Big Mess er endelig ved at finde fodfæste igen, efter bandet lå ufrivilligt brak det meste af 2015, på grund af en lang rekonvalescensperiode ovenpå en slem hjernerystelse.

Første gang omverdenen fik nys om Big Mess var med den lovende kassettedemo, ’Big Happy’, i januar 2015. Bandet spillede derefter i Mayhem, på Loppen og ved Kbh Festival i Ungdomshuset, før de i marts gik i gang med debutpladen. Skiven er nu sendt til tryk og bandet venter spændt på at kunne offentligøre en releasedato.

Nu på lørdag, d. 27. februar, er Big Mess tilbage på de slidte gulvplanker, når de sammen med pigeduoen Orphans, tilbagevendte Melting Walkmen og for mig ukendte C.cell, spiller i Bumzen, Baldersgade 20-22, på Nørrebro.

Her ’One More Year’ fra den kommende debut, 'You Know I Care', der er indspillet og mixet af Emil Hassing og mastereret af Peter Peter.


Ingen kommentarer: