Blogger Widget

tirsdag den 20. marts 2018

Tilebreaker i Mod Strømmen


Slow, sad og cold, så kortfattet er Tilebreakers beskrivelse af deres egen musik. Og så alligevel ikke, andre steder har de også benyttet betegnelsen nedtursrock. Kvartetten debuterede med en ep på 100 Records i 2015, og i disse dage er debut-lp’en, ’In The Undergrowth’, som Shordwood Records udsender, lige på trapperne, hvis ikke den allerede er udkommet. Tilebreaker fejrer i al fald udgivelsen på lørdag, d. 24. marts, ved et arrangement på spillestedet Tape i Aarhus.

En fredag aften i begyndelsen af februar var bandet, der består af folk fra Cola Freaks, Snaredrum, Emenkaya, Happy Hookers for Jesus, Tears, Transit Pop, Tugboat, Shaolin Showdown mv., forbi Christianshavns Kanal. Det blev, for at nedtone det en smule, en glad aften. Og dét er måske også derfor, at jeg ikke helt kan huske om, vi fik talt om det tigerspring som flere af medlemmerne har foretaget med netop Tilebreaker, der har et helt andet musikalsk udtryk end ovennævnte orkestre. Om ikke andet, kan det være, at de inspirationer bandet spiller undervejs i udsendelsen, indikerer forandringen.

Stil ind på torsdag, d. 22. marts, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.



Ingen kommentarer: