Sanger og guitarist John Wicks fra
et af mine yndlings power-pop orkestre er her ikke længere. Wicks voksede op i
Reading i England. I 1977 var han med til at danne The Records sammen med
trommeslager Will Birch. Birch kom oprindelige fra pub-rockerne The Kursaal
Flyers, som Wicks også optrådte med i gruppens afsluttende fase. Efter
opløsningen begynde de at skrive sange sammen. Wicks som komponist, Birch som tekstforfatter.
The Records fik tidligt tilnavnet
”the British Big Star”. Hvilket jeg
aldrig helt har forstået. Big Star er i en klasse for sig selv. The Records har
skrevet fremragende sange. Ingen tvivl om det. Numre som ‘Teenarama’ og ‘Starry
Eyes’ taler for sig selv. For mig at høre, har de dog et tydeligt engelsk
approach, der peger mere i retning af landsmændene i Bad Finger. Mellem 1979 og
1982 udsendte The Records fire album. I 1978 blev de hyret til at bakke Stiff
Records nye starlet, amerikanske Rachel Sweet op på ’Be Stiff Tour’. Birch og Wicks
komponerede i øvrigt også ’Hearts In Her Eyes’ til The Searchers’ meget
overraskende comeback-plade i 1979.
‘Teenarama’ og ‘Starry Eyes’ har
jeg vist tidligere postet her på bloggen. Så her kommer The Records version af amerikanske
Tim Moores single, ’Rock And Roll Love Letter’, fra 1974. Moores original var
ikke et hit. Året efter lavede Bay City Rollers et cover, der lige nåede
indenfor top 40. The Records udgave er dog klart den, der tager stikket hjem af
de tre:
I midten af halvfemserne slog John
Wicks sig ned i Los Angeles, hvorfra han turnerede rundt i USA med forskellige
line-ups af The Records. Han indspillede også et par ganske fine soloplader.
Senest ’Rotate’ fra 2011 under navnet The Records feat. John Wicks. Wicks døde
søndag morgen på et hospice i Burbank efter en lang kamp mod cancer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar