Blogger Widget

onsdag den 30. januar 2008

Hallo jeg er vejret

Ifølge DR P1 har klimaministeriet støttet en ny digtsamling om klimaudfordringen. Digtsamlingen har fået titlen "Hallo jeg er vejret"

Dem om det! Her er et digt af Baudelaire der både nævner vejret og klimaet:

OVERSKYET HIMMEL

Det var som om en tåge for dine øjne lå;
Dine Mystiske øjne (grå, grønne eller blå?)
Snart drømmende, snart blide, snart med et grusomt skær,
Snart matte som himlen i gråt og diset vejr.

Du minder om de tomme og triste gråvejrsdage,
Hvor man hører elskerhjerterne briste og klage,
Når de, ramt af et ukendt onde, vrider sig,
Og nerverne, på højkant, jager søvnen ud af mig.

Du ligner disse skønne horisonter til tider,
Som ses, når tunge skyer væk fra solen glider...
Hvor lyser du dog lystigt, du, våde landskab, når
Disse stråler ud af himlen som flammeunger står!

O lokkende klima, o farlige kvinde!
Vil jeg også tilbede jeres frost og nordenvinde,
Og kan jeg i den nådesløse vinter finde glæder
Mer herlige end dem, som is og jern breder?

Fra Charles Baudelaire: Helvedsblomsterne - Spleen og Ideal (1861) - oversat af Peter Poulsen (1997)

1 kommentar:

HHS sagde ...

Hallo-hallo, her er de medvirkende digtere:

Simon Grotrian, født 1961

Peter Laugesen, født 1942

Morten Søndergaard, født 1964

Lene Henningsen, født 1967

Jens Blendstrup, født 1968

Marianne Larsen, født 1951

Thomas Krogsbøl, født 1963

Martin Glaz Serup, født 1978

Peter-Clement Woetmann, født 1985

Lars Bukdahl, født 1968

F.P. Jac, født 1955

Erik Stinus, født 1934