Blogger Widget

søndag den 3. juni 2012

Gap Dream


Jeg har ingen anelse om, hvornår en tendens bliver en tendens. Men jeg er efterhånden stødt på så mange en-mands sovekammer/computerbaserede musikprojekter, at det må være mere end en tendens. Det seneste, Gap Dream, som jeg var kort forbi i går, består af 31-årige Gabe Fulvimar fra Cleveland, Ohio.

I et interview med CMJ, fortæller Fulvimar, selvom han ikke er meget for det; “I was in the Black Keys for a minute on their first record. I’m credited on there. I’m really good friends with Pat [Carney]; we’re both from Akron.” Ydermere nævner han Pavement, Sonic Youth og Spirtualized som pejlemærker for ham, da han voksede op. Sidstnævnte kan jeg godt høre på debut-båndet, ja, der er tale om et kassettebånd, der bare bærer bandnavnet. Ellers befinder Fulvimar sig i et syret og stenet popunivers, hvor der både er plads til repetitive sekvenser, surf og The Byrds.


Burger Records udsender Gap Dream på LP, den 17. juli.

Ingen kommentarer: