Masnedø eller ’Masnæst’, som den
hedder i Valdemar Sejrs jordebog, skriver sig først og fremmeste ind i
Danmarkshistorien som strategisk vigtig. Det var her, at Valdemar Den Store i
1160, ifølge tyske kilder, samlede ledningsflåden for at drage på sit første
vendertogt. Under Svenskekrigene fra 1657-60, og igen under Englandskrigene
mellem 1801-14, blev Storstrømmen overvåget fra Masnedø.
I 1884 kom jernbanen til øen og der gik en
færgerute, som fragtede togene til Orehoved på Nordfalster. Den blev først
lukket, da Europas på daværende tidspunk længste bro, Storstrømsbroen, stod
færdig i 1937. Sammen med Lillebæltsbroen var den et af de store anlægsarbejder,
som staten satte i gang, for at nedbringe den høje arbejdsløshed under krisen i
1930’erne. Der var i øvrigt ved Storstrømsbroens indvielse, at generaldirektøren
i DSB, P. Knutzen, under sin tale kom for vare, at beskrive Nazi-Tyskland i alt
for pæne vendinger. Et udsagn, der ikke gik upåagtet hen, da han i 1940 efter
opfordring fra regeringen, blev formand for Dansk-Tysk forening. Det bragte ham
senere i fedtefadet.
Nu jeg er ved besættelsen, så
fandt verdens første angreb med faldskærmstropper sted på øen. Det skete d. 9.
april 1940 over Masnedøfortet, der blev opført som et resultat af
forsvarsforliget i 1909 og som stod klar til kamp i maj 1915. Egentlige
kamphandlinger kom det ikke til med de tyske tropper, da fortet kun var
bemandet af tre danske soldater. I tiden frem til 1947 blev fortet desuden anvendt
som straffe- og isolationslejr for kriminelle flygtninge.
Ifølge den seneste folketælling
fra 2011 bor der 128 indbyggere på Masnedø. Som et lille kuriosum, kan jeg
nævne, at landets eneste bestand af lindebladet brombær, såmænd også vokser på
den lille ø ud for Vordingborg. Sidst jeg
var der vrimlede det endvidere med knittende digesvaler over skrænterne mod vandet.
Ikke mere traditionel historie
eller turistbrochure, om man vil. Jeg kan bare godt lide at vide, hvor jeg er. Så
det formoder jeg også andre har lyst til. Altså ikke at vide, hvor jeg er, men hvor de selv er i tid og
rum. Helt slut med historietimen er
vi dog ikke. Garagerockfestivalen Gutter Island har nemlig skrevet deres egen
lille kulturhistorie. Siden år 2000 har den, hvert andet år, trukket noget af
den bedste garagerock, der overhovedet er at finde i Norden, til Masnedø. Den
er så blevet spædet op med mange interessant internationale navne. Ingen nævnt,
ingen glemt.
Nu på torsdag, d. 16. august,
mellem kl. 18-20, får radioprogrammet Mod Strømmen besøg af et par
repræsentanter fra festivalen, der vil introducerer årets program. Hvis
ventetiden falder for lang, så er der allerede i aften mulighed for at varme op til Gutter på Märkbar, Vesterbrogade 106 A.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar