”Så sidder jeget fanget igen
på en høj skammel mellem
blinkende lysrør og taler
dybt med alle ansigterne
på pengesedlerne overfor
rummet stråler af asiater
persere sorte europæere
krigshelte opdagede af nye
verdener stjernenavigatører
landskaber vandløb bjerge
en løve en fugl et højhus
alle taler de det samme
sprog og står hver især
på muligheden for at
vælge frit og jeget siger
at de er hædersmænd
og de er deres eget ideal
men jeg er ikke bygget
til den slags ensomme
systemer mere og jeg
har brug for en familie
og jeg tror på pludselige
venskaber åbne arme
overalt jeget er beruset
og helt tabt i selskabet
jeg hører ham tale jeg
hører ham hvor ingen
andre lytter jeg lytter
jeg hører ham tale
jeg hører ham”
- ’Barstol’ fra Nicolaj
Stochholms nye digtsamling ’Ødelagt Rim’, som jeg har læst med stor fornøjelse
og med tiden kommer til at læse med endnu større fornøjelse. ’Ødelagt Rim’
falder i tre dele, ”en jeg-deling, det
sete på ny og det erindrede”, som det hedder i pressematerialet fra Gyldendal. ’Barstol’ hører til i anden del. Det afsnit, der i samlingen er navngivet,
’Byerne i havet’.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar