New York-selskabet Sacred Bones
kommer sandelig vidt omkring. The Holydrug Couple og Föllakzoid, to af de seneste
signings, er af alle steder samlet op i Chile, hvor selskabet har været på rov
på psych-rock scenen i Santiago. At det så ikke er til at høre, de kommer fra Sydamerika,
kan selvfølgelig også have noget med det at gøre? Sidstnævnte sværger i den grad til krautrock
af den gamle skole. Ash Ra Tempel og
Amon Düül ligger ligefor at nævne.
Föllakzoid (foll-ack-zoid) taler
ligefrem om, at man i Sydamerika finder en slags tyngdekraft, der gør det
muligt at komme i ”direkte dialog med andre
steder, tider og dimensioner”. Det kan man sådan set ikke fortænke dem i,
når man hører deres andet album, ’II’. Det er som taget ud af en kunstskole et
sted i Tyskland for en halv menneskealder siden.
Danske Papir kan noget af det
samme. Og dem er der tilmed mulighed for at høre i morgen aften på Drone,
Nørrebrogade, hvor de fester for den nye Papir-plade, der er på gaden via El
Paraiso Records, d. 11. februar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar