Vigerslev Allé |
”Rigtig mange steder, blandt andet i hiphop, 60'er jazz, 70'er musik
som du også nævner, arabisk musik og balkan, ja al verdensmusik. Tom Waits er
én af de musikere og sangskrivere, som jeg bliver ved at vende tilbage til. Jeg
hæfter mig tit ved sangere med rå, karakteristiske stemmer, som P.J. Harvey og
Rickie Lee Jones. Fra Balkan er det blandt andre Esma Redzepova og Romica
Puceanu som har betydet meget for mig. Stilhed er også en væsentlig inspiration
for mig, så får jeg mulighed for at lytte til, hvad sker indeni.”
- Gunni Torp til Lydtapetet på
spørgsmålet om, hvorfra hun henter musikalsk inspiration?
Det var Magnus Knudsen fra De
Høje Hæle, der introducerede mig for Gunni Torp. Det skete da Hælene seneste var
på besøg i Mod Strømmen. Så vidt jeg erindrer, foregik det med ordene, "her er der en spændende pige fra den københavnske balkanmafia med noget på
hjerte", da han satte titelnummeret fra Torps solodebut, ’Det Smitter’, på.
Min først tanke var: "Hov, hvad
er det for noget? Det er jo ligeså ordrigt og mindst ligeså dansevenligt, som mange
af de dansksprogede dancehall-fænomener, der hærger radiobølgerene. Hvorfor har
jeg ikke hørt om det før?" Da jeg efterfølgende hørte hele pladen, åbnede der
sig et mere nuanceret univers med lige dele lyriske og absurde tekster, svøbt
ind i cirkusmusik, balkan, kabaret og undertiden nordisk folkevisetradition. Det
smitter!
Lyt med på torsdag, d. 24.
januar, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid. Dagen før kan man opleve Gunni Torp på Blågårds Apotek, kl. 21.00
Ingen kommentarer:
Send en kommentar