Late again. Hvad kan jeg lære af det? Tjah! Der er noget med en
bager og noget brød, men det gider jeg ikke trætte nogen med.
Sidste mandag udkom Woods nye
album, 'With Light & With Love'. Det bærer ugens top-fem en smule præg af. Brooklyn-kvartetten
mestrer om nogen i disse år at skrive forbandede gode sange. Selv om de stadig trækker
på deres egen løse definition af freak-out folk, så er 'With Light & With
Love' måske det tætteste Woods nogensinde kommer på en popplade. Forårets skive?
Kim Gordons urbane hyldest, støjperlen 'Making
The Nature Scene' fra Sonic Youths debutplade, 'Confusion Is Sex', fra 1983,
dukker også op. Måske ikke det album, man som førstegangslytter skal gå
i krig med. Der vil jeg anbefale 'Daydream Natio'’ eller 'Dirty'. Jeg kan ikke
forklare, hvordan Ian Dury fik sneget sig ind.
Til gengæld ved jeg ganz genau, hvorfor Lumerians’ 'Dogon
Genesis' er nummer et. Oakland-bandet figurerede faktisk med det samme nummer på
syv-dagsopgørelse, for halvanden måneds tid siden. Nærmere bestemt, lørdag d. 1.marts. I løbet af ugen løb der en del begejstrede anmeldelser ind af Lumerinas
koncert ved Roadburn Festivalen i Tilburg i Holland. Bl.a. Anmelderen. Det inspirerede
mig i den grad til et genhør med bandets to fortræffelige album, 'Transmalinnia' fra 2011 og 'The High Frontier' fra sidste år.
1 Lumerians – Dogon Genesis
2. Woods – Shephers
3. Woods – New Light
4. Sonic Youth – Making The Nature Scene
5. Ian Dury
– Sex And Drugs And Rock 'n' Roll
Ingen kommentarer:
Send en kommentar