Blogger Widget

lørdag den 5. april 2014

Ugens fem mest spillede numre (ifølge min last.fm)


Hvis jeg havde været i København i går aftes, var jeg nok endt med at stå og svaje i en af de første rækker til det malinesiske ørkenbluesband, Tamikrest, på Global. Det var jeg ikke. Og det har jeg vidst hele ugen, at jeg ikke ville være. Måske er det den kendsgerning, jeg har forsøgt at bortjage eller i det mindste at kompensere en smule fra ved at lytte til en del afrikansk musik i de seneste syv dage.

Etteren, kenyanske The Rift Valley Brothers, kender jeg ikke noget særligt til. De lavede en stribe singler i halvfjerdserne. ’Mu Africa’ har jeg fra opsamlingen ‘Kenya Special (Selected East African Recordings From The 1970s & '80s)’, som engelske Soundway Records, der har specialiseret sig i spændende og sjælden musik fra fjerne hjørner af kloden, udsendte sidste år.

Zambiske Amanaz, har været oppe at vende tidligere på nærværende blog. Lørdag den 7. marts 2009, skrev jeg følgende, som jeg står ved:

”Psykedelisk rock, psykedelisk folk, psykedelisk pop, psykedelisk soul, psykedelisk ditten og datten. Psykedelisk musik er hot, som ind i helvede. Om den kommer fra Cambodia, Grækenland, Danmark eller fra det nordlige Zambia er et fedt, bare der er masser af fuzz guitar og den er tilstrækkelig stenet.

For mange er essensen af psykedelisk musik lig med 1966-67, The Summer Of Love og San Francisco. Og de har ret, der er dog et lille aber dabei. Genren nåede gennem det næste årti ud til den fjerneste plet på jorden. Den inspirerede og satte hjerter i brand. Selv i Kitwe, Zambias tredje største by.

Gruppen Amanaz blev dannet i 1973. I 1975 indspillede det pladen ’Africa’, der musikalsk er som taget ud af ovennævnte periode. Af albummets tolv numre, er hele ni på engelsk, mens tre bliver sunget på den lokale dialekt Bemba. Det er afslappet og groovy, og det lyder det meste af tiden, som om musikerne har fået det bedste ud af de stimulanser, de har haft til rådighed og har fyldt sig med.”

Derudover er der gedigen powerpop, plus et par navne fra Bad Afro-kataloget på top-fem:

1. The Rift Valley Brothers – Mu Africa
2. The Nerves – When You Find Out
3. The Setting Son – I Lost Control
4. Amanaz – I Am Very Far
5. Dragontears – Masters of War


Ingen kommentarer: