Det kan gå galt i dag, rigtigt
galt. Så er det sagt. Thi jeg begiver mig ned ad en vej, som jeg ikke kender og
ikke har den fjerneste idé om hvor ender. Indenfor film og litteratur arbejder man
med et horror-begreb. Altså fortællinger om menneskets møde med det grufulde og
forfærdelige. Typisk det over- og unaturlige, såsom dæmoni, psykopati,
videnskabelige eksperimenter, naturen, der går amok, og blodig lemlæstelse af
kroppen. Og det er netop billeder af den art, der suser forbi den indre
biograf, når jeg hører doommetal-bandet, Dark Buddha Rising.
Det er finsk, det er tungt, det
er mørkt, det er okkult. Sidder hele tiden med en fornemmelse af, at jeg er
vidne til jordens undergang og menneskeslægtens udslettelse. Det er ren og skær
ondskab. Blottet for enhver form for lindring og skønhed. På Roskilde
Festivalens hjemmeside, hvor Dark Buddha Rising, også skal optræde i år,
beskriver de det onde således:
”Kun Finlands hylende vintervinde kunne skabe et band som Dark Buddha
Rising. Deres særlige type langsomme, psykedeliske doom tager dig med til en
fjern provins fuld af mørk psykose, bizarre, geometriske former og det
blændende, onde lys fra den næste verden.”
Velbekomme. Jeg skal nok komme
med en tilbagemelding, hvis jeg altså tør at høre dem, når de slipper helvedes altfortærende ild løs over Stengade 30 ved Copenhagen Psych Fest. Det sker fredag, d. 25.
april, kl. 18.40.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar