De Copenhagen Psych Fest navne,
jeg har fremhævet, har alle været programsat til før kl. 20.00. Hvis der ligger
et budskab i det, er det sandsynligvis ikke særligt vigtigt. Anyway,
københavnske Shiny Darkly spiller, kl. 20.15, lørdag, d. 26. april. Hvilket betyder,
at jeg er fri for at spekulere mere over mere eller mindre neurotiske årsagssammenhænge.
I begyndesen af april udkom Shiny
Darklys debutalbum, ’Little Earth’ på Crunchy Frog. I stedet for selv at sætte
ord på udgivelsen, citerer jeg her en anmeldelse som jeg faldt over hos Norman Records:
“It’s a chunky darkpop
mixture of spiky post-punk guitars and shoegazey synth drones and reverb abuse.
It’s reminding me of Savages’ kind of epic-Joy-Division aesthetic mixed with
some of the grimy, gothy rock of bands on Sacred Bones like Pop. 1280 or Cult
of Youth.”
Ovennævnte dækker stort set min
udlægning af ’Little Earth’. Samtidig står den i skinger modsætning til
anmeldelsen i Soundvenue, som jeg ikke kan bruge til en skid. Kritikeren,
Anders Cold, når tilmed at desavouere to af pladens bedste skæringer. ’Sacred
Floor’ kalder han en ”stillestående
dødbider”, mens ’Soft Skin’ er ”en stivlemmet,
anstrengt tingest”. På den anden
side, så var det den samme anmelder, der engang drog sammenligninger mellem The
Knack og Baby Woodrose. Kan man overhovedet sætte lid til en mand med så
håbløse referencer?
Før det går løs i Stengade,
kommer Shiny Darkly forbi Mod Strømmen. Det sker torsdag, d. 24. april, mellem
kl 18-20. Stil ind på 98.9 FM eller over livestream.
Det er ikke første gang bandet
har besøgt os. I september 2012 spillede de følgende numre:
1. Shiny Darkly - Into The Shade
(2012)
2. Suicide - Girl (1977)
3. Television - Elevation (1977)
4. Iggy & The Stooges - Shake Appeal (1973)
5. Cure - Prayers For Rain (1989)
6. Patti Smith Group - Rock’n’Roll Nigger
(1978)
7. Spaceman 3 - Losing Touch With My Mind
(1986)
8. Joy Division - Disorder (1979)
9. Nick Cave & The Bad Seeds - Jack The
Ripper (1992)
10. Gnags - Slingrer Ned Ad
Vestergade (1983)
11. Neu! - Negativland (1972)
12. Shiny Darkly - Bury Us (2012)
13. The Smiths - How Soon Is Now (1984)
14. John Maus - …And The Rain (2011)
15. A Place To Bury Strangers - Deadbeat (2009)
16. Thee Oh Sees - Robber Barons (2011)
17. The Doors - Strange Days
(1967)
18. Shiny Darkly - He's Suicidal
(2012)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar