Blogger Widget

tirsdag den 15. april 2014

Påsketema #1: The Janitors


45 acts på tre dage. Copenhagen Psych Fests ambitioner er til at tage at føle på. Spredt henover påsken vil jeg grave lidt dybere i programmet. Jeg har ingen illusioner om at præsentere alle orkestrene. En håndfuld eller mere bliver det måske til.

Stockholm har vist ikke sin egen psych fest, endnu. Men den er sikkert lige på trapperne. Scenen deroppe er i al fald spændende med maestroerne Dungen i spidsen, sideprojektet The Amazing, for ikke at glemme psychpop-kollektivet, Samling. Og så er dette tlimed kun en diminutiv småkradsen i overfladen. Længere nede finder man The Janitors, som til september udsender en 12” EP på Bad Afro Records. Bandet har eksisteret on and off siden midten af nullerne og har et par album og nogle singler på bagen.

Internetmedier og aficionadoer har hang til at namedroppe shoegazer i forbindelse med The Janitors. Dér står jeg af. Stilmæssigt læner bandet sig langt mere op ad bluesmusikken. Vel at mærke, som Nick Cave fortolkede den sammen med The Bad Seeds. Og så ikke alligevel, The Janitors har et tungt, langsomt og repetitivt drive, hvor reminiscenser af den akustiske delta-blues dukker op i detaljen. Plus et orgel, som tripper hjemmevant ind og ud af fokus, mens effektpedalerne tager dig med på langfart. Dertil kommer et velsignet skud The Jesus And Mary Chain. Det er måske præcis dér, at shoegazer-referencerne kommer ind. Selv har jeg aldrig opfattet JMC som et shoegazer-band. Nevermind!

Jeg forventer under alle omstændigheder en koncert med flydende grænser og med mulighed for enten at fortabe sig fuldstændig i det monotone groove eller lade tankerne flakse hid og did, når The Janitors går på scenen lørdag, d. 26. april, kl. 18.15, ved Copenhagen Psych Fest i Stengade 30.


For en måneds tid siden, remsede The Janitors i et interview med The Blog That Celebrates Itself, alle deres yndlings-lp’er op. De består for en stor del af lutter gamle kendinge:

The Velvet Underground - ’The Velvet Underground’
Misfits - ‘Walk Among Us’
The Doors- ‘L.A Woman’
M.I.A - ‘Arular’
Elvis Costello - ‘My Aim Is True’
Talking Head s- ‘77’
Soundgarden  - ‘Superunknown’
Neil Young - ‘Everybody Knows This Is Nowhere’
Bob Dylan - ‘Highway 61 Revisited’
The Rolling Stones - ‘Beggars Banquet’
Led Zeppelin  - ‘ IV’
The Stone Roses - ‘The Stone Roses’
The Kinks - ‘The Village Green Preservation Society’
Love - ‘Forever Changes’
The Beach Boys - ‘Pet Sound’s
The Clash - ‘London Calling’
Nick Cave & The Bad Deeds - ‘Let Love In’
The Velvet Underground - ‘Loaded’
The Beatles - ‘Abbey Road’
Tom Waits - ‘Rain Dogs’
Loop - ‘Fade Out’
Depeche Mode - ‘Black Celebration’
Spiritualized - ‘Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space’
Sonic Youth - ‘Sister’
bob hund - ‘bob hund’
Spacemen 3 - ’Perfect Prescription’


Ingen kommentarer: