Blogger Widget

søndag den 20. april 2014

Påsketema #4: Parasonika


To svenske og et finsk band er det indtil videre blevet til i mit minitema om Copenhagen Psych Fest. I dag er turen kommet til Ålborg-duoen Parasonika, som består af Martin Pale og Mads Lang Olsen. Indviede kender sikkert d'herrer fra The Hedgehogs. Måske endog fra Lillebror. Bands, der henholdsvis gør sig i garagerock og straightforward banditrock. Parasonika er hverken-eller.

Inspirationen kommer fra Wooden Shjips, GNOD, Joy Division og Swans, selv om det knapt er hørbart mere. Støj og drone. Hvis jeg virkelig skal være omstændelig, kan jeg godt fornemme 'Shine Like Suns' fra Wooden Shjips debutplade. Men så er jeg immervæk nede og rode i nogle detaljer, som de fleste finder ligegyldige. Parasonika var fra begyndelsen Pales hjemmeprojekt. En leg med tanpura- og trommemaskine, laptop, spansk guitar, et par computerhøjtalere og en masse rumklang. Siden kom Lang Olsen med på sitar. Mere var der ikke behov for. Duoen bestræber sig i det hele på at holde det hele så minimalt, som overhovedet muligt:


Parasonika åbner den lille scene på 1. sal i Stengade, fredag d. 25. april, kl. 16.50. For nu at være fair, skal jeg kort nævne, at Martin Pales og Mads Lang Olsens hovedband, The Hedgehogs, er første orkester, kl. 16.05, på den store scene dagen efter, mens endnu et par medlemmer af The Hedgehogs, allerede spiller med deres sideprojekt, The Roosters, om torsdagen, kl. 18.15.



Ingen kommentarer: