Endnu en uge. Uden nyt.
Tværtimod. En 75-års fødselsdag, et 50-års jubilæum og et kollaps, fyldte det
meste af menuen.
Ian Hunter blev 75 år i tirsdags.
Når jeg hører Mott The Hooples ’All The Way From Memphis’, kommer jeg
uvilkårligt til at tænke på Martin Scorseses livsvarme film, ’Alice Doesn't
Live Here Anymore’, fra 1974. Historien om den unge enke (Ellen Burstyn), der
sammen med sin teenagersøn rejser gennem det sydvestlige USA i jagten på et
bedre liv. Undervejs møder hun en mand (Kris Kristofferson), som hun forelsker
sig i. I filmen hører man også Leon Russells originalversion af ’Roll Away The
Stone’, som Mott The Hoople senere indspillede. Den sang er ikke med på
top-fem. Til gengæld sneg ’All The Young Dudes’, som David Bowie skrev til
gruppen, sig med.
Spacemen 3-pladen ’Perfect
Prescription’ fra 1986, skildrer et trip fra den jublende stofindtagelsen, over
op- og nedtur, til den bitre afslutning. Og det er netop den pinefulde finale,
det glædesløse punktum, kollapset og opkaldet til vagtlægen, der er blandt de mest spillede sange. Med andre ord, ’Call
The Doctor’!. Det er grove løjer, som min far ville
have sagt det.
Det undgik ej heller min
opmærksomhed, at det i den forløbende uge var 50 år siden, at The Beatles
optrådte i KB-Hallen. På afstand fulgte jeg en Facebook-ting, hvor kompetente
folk drøftede covernumre af The Fab Four. Selv hørte jeg Omaha-bandet The Better
Beatles fængslende post-punk version af Paul McCartneys frenetiske rocker, ’I’m
Down.’
Sydafrikanske National Wake
kommer jeg forhåbentlig nærmere ind på, når vi sender Shoot From The Hip #3 (2014),
nu på torsdag, d. 12. juni. Det må tiden vise.
1. The Better Beatles – I'm Down
2. National Wake – Corner House Stone
3. Mott The Hoople – All The Young Dudes
4. Spacemen 3 – Call The Doctor
5. Mott The Hoople – All The Way From Memphis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar