Nu er der ingen vej udenom.
Roskilde er lige om hjørnet. Der er enkelte orkestre, jeg glæder mig særdeles
meget til at høre. Og så må jeg ellers se, hvad der kommer min vej. Mange års
festivalerfaring har lært mig, at jeg ikke skal have for mange must-see krydser
i mit musikprogrammet. Tre-fire stykker om dagen er mere end rigeligt.
Igen i år, har Borderline
Magazine og Mod Strømmen vidtløftige planer om at interview en række musikere.
Verdensmusikken er altid interessant.
Men vi arbejder på at komme hele paletten rundt. Ingen nævnt. Dertil er
det hele stadigt for usikkert.
I morgen sender Mod Strømmen
endnu en optaktsudsendelse til årets Roskilde. For fjorten dage siden, havde vi besøg af Roskilde Festivals musikbooker, Peter Hvalkof, der fortalte vidt og bredt om verdensmusikken. Mellem kl. 18 - 20, torsdag d. 19. juni, kommer
det til at handle om, hvilke navne og koncerter, som redaktionen glæder sig
til.
Stil ind på 98.9FM eller brug den
direkte livestream
Foto: The Rolling Stones på Knebworth Fair, 21.
august 1976. Scenen er stadig i brug i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar