Der skete et-eller-andet i
formiddags. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det. Men jeg tog en
beslutning om at give det nye album, ’Gaz Forth’, med Gary War, endnu en chance.
De første gange, jeg var pladen igennem, havde jeg besvær med Greg Daltons
stemme. Produktionen var ligeledes et irritationsmoment. Jeg havde ikke rigtig noget
at holde albummet op imod, da jeg intet kender til de tidligere udgivelser med Gary
War, endskønt en-mands-ensemblets
anden lp udkom på Sacred Bones.
Greg Dalton var i en periode medlem af Ariel
Pink's Haunted Graffiti og spiller for øjeblikket også i duoen Dalthom, sammen
med Rob Thomas fra Sunburned Hand Of The Man. Han har sågar medvirket på et
livealbum med Bobb Trimble, som Burger Records udsendte for nogle år tilbage.
Gary War var endvidere forbi Jazzhouse i november sidste år som supportnavn for
John Maus. På det tidspunkt, kendte jeg, imidlertid ikke det fjerneste til eksistensen
af Greg Daltons alter ego.
At jeg skriver ekstase i
overskriften er mest af alt et blikfang. Jeg gik ikke i ekstase her til
formiddag, men jeg overvandt min modvilje. Jeg bemærkede nemlig en lidt uventet
balance mellem den utilpassede lo-fi æstetik, musikalsk genkendelighed, såsom bubblegum,
Paisley Underground og vestkyst-psychedelia, og den opløsning af netop nævnte
stilarter, der gør ’Gaz Forth’ til noget særligt. Med andre ord, hvis du er til
pilskæv popmusik, så er Gary War muligvis noget for dig…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar