Ét af de album, jeg er vendt tilbage
til på det seneste, er en Light In The Attic-kompilation, der udkom i maj
sidste år. Det drejer sig om
‘Sing It High, Sing It Low: Tumbleweed Records 1971-1973’. Selskabet udgav
kun ni plader, hvoraf syv af dem er repræsenteret på udgivelsen.
Tiden skreg på fordybelse. De
glade tressere var definitivt forbi. Soft Rock var et massebegreb. Det landlige
og indadskuende, ja nærmest navlepillende var på mode. Mange musikere havde trukket sig tilbage til Laurel
Canyons eucalyptusduftende bjergsider. To etablerede folk fra musikbranchen i
Los Angeles, Larry Ray og Bill Syzmczyk, tog skridtet videre og rykkede til Denver
i Colorado, hvor de med kapital, rundt regnet fem millioner dollars, fra nogle
pengestærke bagmænd, dannede Tumbleweed Records.
Meningen var at opstøve områdets
uopdagede talenter. Countryrock, psychfolk og tilstødende genrer var i
højsædet. Udfra udvalget på ’Sing It High, Sing It Low’ havde Ray og Syzmczyk
god smag. Til trods for kapitalindspøjtningen havde selskabet dog hverken
distribution eller nogen form for salgsfremmende strategi. Sidstnævnte tog Ray
og Syzmczyk, så at sige, i egne hænder. De distribuerede nemlig selv pladerne
ud til lokale radio-djs. Vedlagt en lille pose pot. Genial marketingfidus eller
ikke, så hjalp det lige fedt. Efter to år lukkede Tumbleweed Records nærmest
fra den ene dag til den anden. Den officielle forklaring lød på stridspunkter af
økonomisk beskaffenhed med sponsorerne.
Mens Tumbleweed-artisterne
stortset er glemt i dag, så fortsatte Larry Ray som producer, blandt andet i et
frugtbart samarbejde med Bill Halverson. Bill Syzmczyk er i dag mest kendt for
at have produceret The Eagles ’Hotel California’.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar