Mellem os, så ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe dette indlæg an. Eller det vil sige, det formelle har jeg styr på, men når det kommer til, hvad der rent faktisk foregår på dobbeltalbummet ’Tidsgæst’, siver det langsomt ud af hænderne på mig.
’Tidsgæst’ er Sigurd Djurhuus svendestykke. Så er det sagt. Siden slutningen af firserne, er Djurhuus dukket op i adskillige københavnske bandsammenhænge, med hver deres approach til at lave musik og med et spænd der går fra surf, garage, jazz, impro, prog, Balkan, klezmer til you-name-it. Mange vil nok huske Swing Of Sahara, der for seks-syv år siden delte sig op i to, Høflig Afvisning og Klezmofobia. Djurhuus fortsatte i førstnævnte. Samtidig kom han ind i familien omkring Morten Aron, der havde brug for folk, så han kunne optræde med sit solomateriale. Tre år blev det til med Aron & The Blackbeacon Orkestra.
Djurhuus var ligeledes med i den kortlivede garagerock-kvartet Dirty Grass med Aron, Henrik ’Hobbitt’ Klitstrøm og Claus Rosenblad, (Dirty Grass, har jeg nævnt tidligere, pladen udkommer til januar), der var dannet på resterne af Ghost Rocket. Hvis man ikke kender Ghost Rocket, kan jeg på det kraftigste anbefale at anskaffe sig gruppens eneste single, stofhymnen ’Drug Freedom’. Bad Afro ligger vistnok stadigvæk inde med en del eksemplarer.
Det var i disse år, at kimen til ’Tidsgæst’ blev sået. Dels i samtaler om middelalderens og renæssancens trylleviser med Jesper Lund, som Djurhuus spillede med i Swing Of Sahara. Dels fordi han igen fik smag for syre- og folkrocken gennem bekendtskabet med Aron. Trylleviserne er befolket af genfærd, elverfolk, havmænd, havfruer, bjergmænd, alskens naturånder og af uforklarlige forførelser og omskabelser fra menneske til dyr og tilbage til menneske igen. Kræs for psykoanalysen. De kan dog være ganske lange i spyttet.
Aron legede også med det okkulte og paranomale og ikke mindst stemmerne fra dybet i denne periode. Tænk bare på albummet, 'Djævlens Horn', der kom i 2007. Titelnummeret taler for sig selv. Albummet indeholder desuden kompostioner som ’Den Sorte Ged’, ’Hun Er Ikke Noget Menneske’ og ’Djævlebarn’. Sidstnævnte kommer her i en livesession fra Christianshavns Kanal fra 2008, med Aron på guitar og sang, Søren Pilegaard på keyboard og Sigurd Djurhuus på bas og fodtambourin. Bag produktionen står Martin Kern, som dengang var vært på den daværende søndagsredaktion Low Cut Radio, i dag Virus Radio:
I 2010 flyttede Djurhuus til Sverige, og det så længe ud til, at samtalerne om projektet ’Tidsgæst’, skulle forblive samtaler. Han kunne imidlertid ikke helt slippe det og begyndte i det små at samle en masse beretninger sammen. Beretninger, der har det til fælles, at de alle tager afsæt i det overnaturlige og langt henad vejen er blevet afskrevet som indbildning og hallucinationer af den etablerede videnskab. Det være sig spøgelseshistorier, gysere fra århundredeskiftet, weird-tales fra 1950'erne, sci-fi, okkultisme, hypnose, kemiske eksperimenter og hvad der elles hører til genren. Derpå fandt han gamle skitser, lydeksperimenter og andre løse stumper frem fra gemmerne og begyndte at indspille.
Og nu til den vanskelige del. Den, der siver ud af hænderne på mig. Den 86 minutter lange dobbelt-LP, åbner med to instrumentalnumre ’Portal’ og ’Oneionaut’, som slår tonen an. "The owls are not what they seem", som The Giant påpeger overfor Agent Cooper i et drømmesyn. ’I Det Hinsides’ fortæller Djurhuus om en mand, der gør alt for at undgå at sove. ”Kaffe, piller, høj musik … ensomme ture på kryds og tværs af byen”. Man kan lyve overfor sig selv i vågen tilstand, men ikke når man sover. Det tilbagevendende mareridt, stemmerne der kommer nærmere, så snart søvnen ankommer. Nedslag mellem tid og sted. I ’Dødsridt’ kan man nærmest fornemme den ramme lugt af frygt og koldsved, der pibler frem.
Pladen er bygget op, så lytteren kan begynde på enhver af de fire sider. Der er ikke en fortløbende historie og med de indlagte pauser, kan man fordøje fortællingerne og de uhåndgribelige og cinematiske instrumentalnumre i sit eget tempo. I titelsangen ’Tidsgæst’, første skæring på side to, møder vi en fortabt sjæl, fanget mellem to verdener. ”Adskilt af en afgrund af tid og rum der ikke kan overskrides af noget levende”. ’Hver Søndag’ er en klassiske spøgelseshistorie om et ældre ægtepar, der sidder ventende på en bænk ved en kirkegårdsmur eller gør de nu også det?
Musikalsk bevæger Djurhuus sig ind og ud af stort set alle de subgenrer af syrerock, som man kan forestille sig. ’Uopklaret Sag nr. 2431-b’, et af ’Tidgæst’ måske mest ambitiøse numre, begynder med en oplæsning af berørte sag, underskrevet af ”Undersøger v/politiet, EHC. 14. marts 1933, Politikreds København”. Om en ansat ved universitet, der er forsvundet på gådefuld vis. Og som i sin lejlighed opbevarede en del effekter, der intet havde med hans matematiske forskning at gøre. Deriblandt en ægformet kugle, som ikke blev nævnt i rapporten, men som udsendte ”et svagt flakkende, pulserende lys”, der senere blev sat i forbindelse med nogle mystiske dødsfald.
’Tidsgæst’ er på sin egen skæve facon en hyldest til det uforklarlige. Til en verden som de fleste undertrykker i det daglige. Fortid, nutid og paralleltid. Varsler og forudanelser, mørke som lyse. En vej til det ubevidste.
Til slut en opfordring til at bakke op om crowdfunding, for hvem der ikke havde været nogen plade. ’Tidsgæst’ kan købes i Route 66 på Fælledvej og Insulamusic i Blågårdsgade.
’Okkult Tyranni’, som der ikke blev plads til på albummet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar