Blogger Widget

tirsdag den 5. november 2013

Nyt fra Dead Skeletons


I disse dage retter mange astronomer, og andre med interesse for himmellegemernes bevægelser, teleskobsigtet mod sydøst på nattehimlen og stiller skarpt omkring Mars, hvor der er chancer for at iagttage kometen ISON. Sidst på måneden når den det indre af solsystemet og så er der mulighed for, at se den med det blotte øje. Eksperter taler endog om, at ISON bliver en af de kraftigste kometer man nogensinde har kunnet se fra jorden. Den skulle være mere lysstærk end fuldmånen. Hysteriske sekter forudser Menneskesønnens genkomst eller Dommedag, om man vil. Der er også flere, der mener, at ISON brænder ud til ingenting.

Jeg har ingen anelse om, hvilke forventninger Dead Skeletons har. Okay, bandet vil nok blive skuffede, hvis ISON viser sig at være en fuser, eftersom de har planlagt udgivelsen af det første nummer fra deres kommende ep, ’Dead Comet’, efter tilsynekomsten af kometen. Videoen blev lagt på nettet 31. oktober.

Ingen kommentarer: