Blogger Widget

lørdag den 9. november 2013

Wonderland: 'Far Away'


Torsdag. Klokken har lige passeret 20.00. En lang dag for Wonderland er så småt ved nå sin ende. Timerne før har bandet været gæster i Mod Strømmen. Mens udsendelsen bliver lagt ned på cd, pakker vi sammen og tørrer behørigt overfladerne af. Endnu mangler fremvisningen af videoen til ’Far Away’ på KGB 3. Selvom vi har valgt den lige vej gennem byen - Knippelsbro, Købmagergade, Frederiksborggade og Nørrebrogade - evner vi at tabe hinanden undervejs. Alle når dog med forskellige intervaller frem. Baren er stopproppet. Her opstår der forbigående panik, fordi tasken med videoprojektoren er væk, kortvarigt overvejer vi at tage tilbage til Christianshavn for at undersøge om den stadig står dér. Heldigvis dukker den op.   

’Far Away’ anslår lidt det samme tema som ’Cities’ af Talking Heads. Drømmen eller længslen efter en by at slå sig ned i. Fortrinligt illustreret af de flimrende blålige farvetoner, som instruktøren Adam Olsson, benytter. At optagelserne af bandet så igen bliver filtreret gennem vand, giver bare yderligere næring til det stof som drømme nu engang er lavet af:

Ingen kommentarer: