Tre medlemmer blev til et, og et
blev til to. Tiden efter indspilningerne af københavnske Risings nye album
'Abominor', har været aldeles turbulent. Heldigvis tog guitarist og
sangskriver Jacob Krogholt beslutningen om, at pladen skulle ud alligevel, og
har derfor startet pladeselskabet 'Indisciplinarian'.
Om tiden før og under
indspilningerne af 'Abominor' var lige så turbulent, melder historien intet om,
men faktum er, at de er kommet op med en mere vred og dyster lyd, end vi
tidligere har hørt fra dem. Overskriften er stadig sludge-metal, men lyden er
langt mere rå, og kan sommetider lede tankerne hen på crust-punk koryfæer såsom
Amebix og Tragedy, uden dog at bandet mister deres flair for gode melodier og
klassiske metal-riffs.
At Krogholt er en af den danske
metal-scenes allerbedste riff-smede, er endnu engang tydeligt at høre, og
derfor en stor fornøjelse, at han har besluttet sig for at køre bandet videre
med bandets tidligere trommeslager Martin Niemann.
Det forlyder, at de to allerede
er i gang med at skrive nye numre. Det og meget andet, fortæller de med sikkerhed mere om,
når de gør deres entré i Mod Strømmen studiet på torsdag, d. 28. november.
Lyt med mellem, kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream programmet direkte.
Tak til Jan D. Petersen og Thomas
Løppenthin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar