“I like to eat
bananas, because they got no bones… I like marijuana, ‘cause it gets me
stoned” var omend ikke de første ord, der poppede op i mit hoved, så meget tæt på, da Jamie Mason
foreslog, at vi skulle lave et temaprogram om stoffer. Linjerne stammer fra den over ti minutter lange publikumfavorit, ’Bananas’, med det walisiske beatorkester, Man.
‘Bananas’ er ikke blandt de kompositioner,
som jeg tager med til udsendelsen i dag. Det samme gælder for ’Journey To The
Center Of The Mind’ med The Amboy Dukes, ’Champagne & Reefer’ med Muddy
Waters, ’Bong Song’ med The Butthole Surfers, ’Pusherman’ med Curtis Mayfield, ’Bangkok’
med Alex Chilton, ’I Feel High’ med Baby Woodrose (som blandt andet er at finde
på den nye b-side opsamling, ’Kicking Ass & Taking Names’, der er ude d.
17. marts), ’Weed King’ med Guided By Voices, ’Red Balloon’ med Tim Hardin, ’Golden
Brown’ med The Stranglers og ’Angel Dust’ med Magic Trick. Blot for at sætte
navn på ti sange mere, der falder indenfor emnet. At de nævnte numre ikke
engang nærmer sig en tiendedel af dem, som jeg har haft oppe at vende til programmet, fortæller måske mere om mig, end godt er. Eller også er det fordi, at
drugs og rock’n’roll hænger uløseligt sammen?
Lyt med mellem kl. 18-20, på 98.9
FM eller livestream udsendelsen herfra.
Øverst: Jean-Michel Basquiats ‘Untitled (Head)’.
Ifølge én tidligere kæreste er det muligt at aflæse eksakt, hvilke stoffer
Basquiat var på, når han malede. De mindre og meget detaljerige er kokainmalerier,
mens dem med store penselstrøg er lig med heroin. Den heroin, der slog ham
ihjel, som bare 27-årig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar