Blogger Widget

tirsdag den 3. januar 2017

(De nøgne) og de døde 2016 i Mod Strømmen


Er 2016 et år man helst vil glemme? Måske. Den seneste månedstid er der i al fald gået inflation i det latinske udtryk annus horribilis. Et rædselsfuldt år. Det er en modsætning til annus mirabilis, hvilket er en traditionel sproglig vending og betyder et vidunderligt år. Annus horribilis blev vistnok brugt første gang i 1891 til at beskrive året 1870, hvor den romersk-katolske kirke definerede dogmet om pavens ufejlbarlighed. Det er dog den britiske dronning Elizabeth den 2., der har bragt udtrykket ind i vort moderne sprogbrug, da hun i 1993, beskrev 1992, som værende et annus horribilis, på grund af de store ægteskabelige problemer, det engelske kongehus vederfaredes det år.

De seneste tiårs tid eller deromkring, har Mod Strømmen hvert år i januar, sendt en hyldestudsendelse til de musikere, vi mistede i det forgangne år. Sådan bliver det også i år.

Stil ind nu på torsdag, d. 5. januar, kl. 18.00, på enten på 98.9 FM eller via den direkte livestream. Som noget nyt kan man ligeledes fange radiosignalet på Tunein.

Ingen kommentarer: