Man ligger som man har drømt

”Man ligger som man har drømt.

Man er ikke sig. Man er den

der ligger som man har drømt, dvs.

man er den der allerede er på vej

i fuldt firspring eller liggende på

langs eller tværs eller svævende,

man er ikke sig selv, man er den

man har drømt, den der har

tidspunkter over hele kroppen

som om alle verdens stemmer

kunne tatovere sig ind i drømmen,

denne falske latter, dette skrig

på mere. Men nej. Der er tid.

Stå op og tag din gift og gå.

Din gift er Delvis. Den virker.

Langsomt. Der er tid. Masser

af tid. Til at drømmen. Først.

Eller sidst. Siger man til sig selv.

Men man er ikke sig selv. Inden

det er tid. Og atter tid.

Og mere tid. Og ikke mere tid.”

Laus Strandby Nielsen: ’Man ligger som man har drømt’ fra ’Når det er mørkt, bliver det lyst’. Gyldendal 2016