Sensommer og spædt efterår. Koncertkalender

Thurston Moore, Ty Segall, Greg Cartwright og Anders & Hans Psykedeliska Undervattensorkester 

Skønt Smash! Bang! Pow! de seneste år har været et af de bookingbureauer, der har hevet noget af den bedste musik til landet, må det desuagtet stå overfor ilddåben, når det præsenterer Thurston Moore, i morgen mandag, i Vega. Selvom jeg måske havde regnet med at få noget mere ud af Moores folkplade, ’Demolished Thoughts’, fra sidste år eller at den i det mindste var krøbet mere ind under huden, som man jo siger, end den er, så kan det blive spændende at opleve ham uden den sikre havn, som Sonic Youth immervæk har været. Jørgen Teller & The Empty Stairs varmer op fra kl. ca. 20.00. Samme aften spiller genopstandne Mazzy Star i Amager Bio.

Tirsdag, d. 7. august, kommer efterhånden allestedsnærværende Ty Segall forbi KB 18. Den seneste tid har jeg været ved at drukne i Ty Segall materiale. I år har han udsendt ’Slaughterhouse’ og ’Hair’, sidstnævnte sammen med White Fence. Samtidig har jeg været travlt optaget af at sætte mig ind i 'Reverse Shark Attack', som han lavede med Mikal Cronin i 2009 og solopladen 'Goodbye Bread' fra sidste år.  Det har været for meget. Men som med Thurston Moore, så bør Segall høres live. Cruncy Frog-signingen Shiny Darkly, der supporter sammen med Baby In Vain, skal man også gå efter. Førstesinglen ‘He's Suicidal’, har et-eller-andet tilfælles med det tidlige The Telstar Sound Drone, og dem holder jeg, som nogen bekendt, meget af:

Hastigt videre til Stengade og et par navnkundige amerikanske punkorkestre. Fredag, d. 10. august, spiller Adolescents. Deres debutplade fra 1980, der hedder ’Adolescents’, men ofte bliver kaldt ”det blå album”, er svær at komme udenom, hvis man overvejer at opbygge en pladesamling med Orange County-punkrock. Især fordi brødrene Rikk og Frank Agnew nærmest slås om, hvem der kan gå Johnny Thunders guitarsoloer mest i bedene. Dagen efter, lørdag d. 11. august, går Zero Boys fra Indianapolis på scenen. Dem omtalte jeg kort for et stykke tid siden, endnu før jeg vidste de kom til byen. Brudte Løfter står for de indledende øvelser.

Amager Bio, nærmere bestemt Beta, er ligeledes med lørdag, d. 10. august.  Her kommer det unge, meget roste, amerikanske band Cloud Nothing forbi. Kanhænde, det er et ordspil på Cloud 9 og alle de andre skyer som selvtilfredse rockstjerner har befundet sig på i tidens løb? Om anmelderne har betegnet Cloud Nothing som støjrock, punk eller powerpop, er i og for sig lige fedt, det hele er hørt før. Opvarmningen De Høje Hæle er dog altid værd at opsøge. Undertoner har billetter på spil. Og mens vi er ved mellemspillene, så optræder The Black Keys i TAP1 på Carlsberg, mandag d. 13. august. Mon ikke, der allerede er udsolgt?

Torsdag, d. 16. august, er det en god idé at slå et smut forbi KB 18. Forleden udkom den kun 20-årige Lasse Bækby Buch debutudgivelser, ja, der er tale om to, på Tambourhinoceros. Han gemmer sig bag navnet Birthgiving Toad og pladerne hedder ’For Awkward Company’ og ’As Fruit Hat’. I 2009 flyttede Buch ud af København for at hellige sig musikken et eller andet sted ude på landet. Det er der kommet nogle sange, der lægger sig et sted mellem, Zappa, Captain Beefheart og Sly Stone, ud af. Ved arrangementet, som åbenbart er anden del af en koncertrække med den mundrette, morsomme titel, You Can’t Clap Your Way Out Of This One, optræder også Ochestra of Spheres fra New Zealand og danske Lambug Tony, som jeg desværre ikke kender noget til.   

Weekenden d. 24-26. august er måske de dage, jeg glæder mig allermest til. Der løber Gutter Island Festival 2012, nemlig af stablen på Masnedø Fortet. Meget mere om det, d. 16. august, i radioprogrammet Mod Strømmen. En teaser, kan der dog altid blive plads til. Her svenske Sator, som jeg ikke anede eksisterede mere, med The Zeros, ’Black & White’, der blev nævnt her på siden i slutningen af juli.

For de vægelsindede og dem der ikke kan afse tid eller ikke er klar over, hvad de går glip af, er der muligvis noget at hente, når det Gutter-aktuelle, svenske psychorkester Dean Allen Foyd, allerede ugen efter besøger KB18. Med sig har de den danske trio, Willows Tale, som nævner The Beatles, Caravan, Causa Sui, Focus, Genesis, Love, Pink Floyd, Procol Harum, Tame Impala og Øresund Space Collective som musik, de kan lide.  Der sker d. 30. august.

Min første koncert i september lader vente lidt på sig. Faktisk kommer der til at gå hele ti dage, før jeg tropper op i Stengade for at høre The Reigning Sound. Frontfiguren Greg Cartwright, har om nogen været manden, der satte den såkaldte Memphis garage-punk på landkortet. I begyndelsen som medlem af Compilsive Gamblers, siden i stadig aktive The Oblivians. The Reigning Sound har bl.a. indspillet pladen, ‘Too Much Guitar’ sammen med Jay Reatard og Alicja Trout, da de stadig spillede i Lost Sounds. Nu afdøde Jay Reatard bliver i dag hyldet af unge musikere og filmskabere, som en af den nyere punkrocks store, tragiske skæbner. Jeg foretrækker den levende Greg Cartwright. Kom forbi, d. 10. september.

Blot et par dage efter, d. 13. september, spiller Graham Coxon i Vega. Hans solomateriale har jeg altid haft et blødt punkt for. Patti Smith, der optræder på samme på scene, d. 20. september, er det dog mere tvivlsomt om jeg får hørt. Der er udsolgt, men vi står på venteliste. Hvis alt går galt, møder vi sandsynligvis nok bare op for at se, om det er muligt at skaffe en billet udenfor på selve dagen.

Dead Skeletons var et af de orkestre jeg ikke fik hørt på årets Roskilde Festival. Det tirrede mig i dagene efter, men jeg havde lidt på fornemmelsen, at de ville komme til København i løbet af efteråret. Det bliver så i Pumpehuset, d. 23. september.

Sleepy Sun fra San Francisco har jeg haft øje for i længere tid. De debuterede i 2009 og har siden udsendt et par plader, senest ’Spine Hits’ i år. Den er lavet i samarbejde med Dave Catching fra Queens of Stone Age og Eagles of Death Metal. Ikke, at det umiddelbart er til at høre i det rastløse og til tider melankolske univers, som gruppen bevæger sig rundt i. Sleepy Sun spiller på Loppen, søndag, d. 30. september.

Jeg forbliver samme sted, men bevæger mig frem til torsdagen efter, d. 4. oktober, hvor White Hills fra New York går på scenen. Gruppens lidt for tunge spacerock, efter min smag, trækker bl.a. på Hawkwind, Pink Floyd og Can. Om ikke andet, så ser jeg frem til at høre Anders & Hans Psykedeliska Undervattensorkester igen. De spillede deres første job en kold februar nat i Ungdomshuset. En koncert, som det snart er muligt at få fingrene i fysisk. Troldmand dukker også op.

'Svensk Psyche Aften' kan købes herfra indenfor overskuelig fremtid.